Annonce:
Annonce:

Real Madrid får drømmestart

Real Madrid nedlagde Alaves med 4-1 med mål af Karim Benzema, Vinicius og Nacho Fernandez

Annonce:
Følg Fodbold

Real Madrid tog lørdag aften sæsonens første sejr i den spanske La Liga, da kongeklubben formåede at slå baskiske Alaves 3-1 på udebane.

Det placerer i hvert fald midlertidigt Real Madrid på en førsteplads i den bedste spanske fodboldrække.

Det er dog kun halvdelen af kampene i første runde, der endnu er afviklet i La Liga.

Det mest bemærkelsesværdige i første halvleg var velsagtens at walisiske Gareth Bale startede inde for Real Madrid, da dommeren fløjtede kampen i gang. Mange havde dømt ham ude efter hans lejeophold i engelske Tottenham.

Scoringen kom først i gang i opgørets anden halvleg.

I det 48. minut modtog Real Madrids belgier Eden Hazard et indlæg i feltet. Det blev dirigeret videre til den franske spidsangriber Karim Benzema, der sendte bolden i kassen og gjorde det til 1-0 til Real Madrid.

Annonce:

Otte minutter senere var det Real Madrid-forsvarsspilleren Nacho Fernandez' tur. Spanieren kunne med strakt fod nå et indlæg fra kroatiske Luka Modric, og afslutningen gik forbi Alaves' målmand, så det stod 2-0.

Fire minutter senere serverede Real Madrids Federico Valverde efter en god solotur en chance på et sølvfad for Benzema. Franskmanden kiksede i første forsøg, men fulgte op på riposten og gjorde det med sit andet mål til 3-0 til Real Madrid.

Herfra kunne det ligne, at den fede dame havde sunget, men Alaves forsøgte alligevel et comeback.

Real Madrid-målmand Thibaut Courtois nedlagde Alaves' John Guidetti i feltet og indkasserede et gult kort, samtidig med at han gav et straffespark væk.

Alaves' spidsangriber Joselu satte straffesparket i kassen og reducerede dermed kongeklubbens føring til 3-1.

Det blev dog den eneste scoring til hjemmeholdet, og to minutter inde i overtiden slukkede Real Madrids Junior Vinicius de sidste af Alaves' comebackdrømme.

Brasilianeren fik med panden dirigeret et indlæg fra La Liga-debutant David Alaba i mål og gjorde det til 4-1, kort tid inden dommeren fløjtede kampen af.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

Pas på ønsker i Venstre - de kan gå i opfyldelse
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: