Real Madrid i voldsom krise: Ikke set værre i 25 år

Det er 25 år siden, at Real Madrid har scoret så få mål i en sæson, som det er tilfældet nu

Karim Benzema er symbolet på de manglende mål i Real Madrid. Foto: AP
Karim Benzema er symbolet på de manglende mål i Real Madrid. Foto: AP

Det var ventet, at tabet af Cristiano Ronaldo ville koste på mål-kontoen, men at Real Madrid blot har sat 26 scoringer ind hos modstanderne efter 18 kampe i La Liga er en overraskelse.

Efter 0-2-nederlaget hjemme mod Real Sociedad søndag er den spanske storklubs skarphed faktisk så dårlig, at vi skal helt tilbage til sæsonen 1994/1995 for at finde et mere ufarligt Real Madrid-mandskab.

Blot 1,44 mål scorer kongeklubben pr. kamp i denne sæson. Til sammenligning havde man et gennemsnit på 2,47 pr. kamp i hele sidste sæson - med Cristiano Ronaldo på holdet vel at mærke.

I samtlige sæsoner, hvor portugiseren var i Real Madrid, scorede klubben i gennemsnit 48 mål efter 18 kampe. 22 flere end i denne sæson.

Og fraværet af en konstant scorende angriber er da også en af grundene til den aktuelle måltørke.

Karim Benzema er helt nede på en delt 12. plads på topscorerlisten med syv mål, og endnu længere nede finder man næstmest scorende, Gareth Bale, der har nettet fire gange i La Liga.

For at gøre ondt værre så har Barcelona-duoen Lionel Messi og Luis Suarez tilsammen scoret 28 mål - flere end hele Real Madrids trup tilsammen.

Derfor er det heller ikke så overraskende, at Santiago Solaris tropper indtager en øjeblikkelig femteplads i La Liga - ti point efter rivalerne fra Barcelona.

Den belgiske storklub Anderlecht ville have Kasper Hjulmand, men FC Nordsjælland var ikke klar til at slippe den ombejlede træner med så kort varsel. Foto: Jonas Olufson FC Nordsjælland - 7. jan. 2019 - kl. 10:00 FCN skal have ny træner: Ombejlede Hjulmand siger stop

Se også: Real fortsætter nedturen med nyt nederlag

Martin Braithwaite forlader engelske Middlesbrough til fordel for spanske Leganés. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Forlod klubben efter anklage om attitudeproblemer: - Det er utroligt lavt!

71 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere