Real Madrid jagter trist Falcao

Ifølge spanske og engelske medier vil Real Madrid skrive kontrakt med Radamel Falcao, når hans katastrofale lejeophold i Manchester United ophører til sommer

Radamel Falcaos ophold i Premier League har ikke været det, han håbede på. Nu lokker Real Madrid. (Foto: AP)
Radamel Falcaos ophold i Premier League har ikke været det, han håbede på. Nu lokker Real Madrid. (Foto: AP)

Real Madrids træner Carlo Ancelotti ønsker, ifølge spanske sportsmedier, at bringe det colombianske Manchester United-flop og tidligere Atletico Madrid-topscorer Radamel Falcao tilbage til den spanske hovedstad denne sommer, samtidig med at Uniteds mexicanske angriber Javier Hernandez' vender tilbage til England fra sit lejeophold i Real Madrid. Det skriver Sunday Express lørdag.

Alt tyder nemlig på, at United-manager Louis van Gaal ikke har nogen intentioner om at gøre Falcaos ophold i Manchester permanent. Hollænderen skulle i stedet være mere interesseret i PSGs Edinson Cavani og Palermos Paulo Dybala.

Samtidig er det ingen hemmelighed, at Radamel Falcao har fortrudt sit midlertidige skifte til Manchester United, som kun har kastet fire scoringer i 23 kampe af sig, og som han har begrædt offentligt flere gange.

Se også: United-flops nedtur: I gråd over situationen

Falcao var efter sigende tæt på et skifte til Real Madrid allerede sidste sommer, men valgte altså i stedet Manchester United. Nu skulle madrilenerne så være klar med et bud omkring de 330 millioner kroner.

Rygterne om skiftet bestyrkes af, at Falcaos agent Jorge Mendes også repræsenterer Real Madrids absolutte stjerne Cristiano Ronaldo og derfor har mere end almindeligt gode forbindelser og løbende tæt kontakt til Real Madrid-præsident Florentino Perez.

Derfor undersøger både Falcao, Mendes og Real Madrid nu mulighederne for at realisere et permanent skifte fra Monaco, som ejer Falcao, til Real Madrid til sommer.

Falcao har dog oplevet spredt succes for Manchester United, her da Leicester blev slået:

22 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere