Real Madrid-legende på intensiv med coronavirus

Den tidligere Real Madrid-præsident Lorenzo Sanz er ifølge avisen Ideal indlagt på intensiv afdeling som følge af coronavirus

Tidligere Real-præsident Lorenzo Sanz er nu indlagt efter at være blevet ramt af covid-19. Foto: AP
Tidligere Real-præsident Lorenzo Sanz er nu indlagt efter at være blevet ramt af covid-19. Foto: AP

Coronavirussen har spredt sig over hele Europa, hvor flere og flere bliver ramt.

En af de personer, som er blevet ramt er den tidligere Real Madrid-præsident Lorenzo Sanz, som nu også er blevet indlagt på intensiv afdeling.

Det skriver den spanske avis Ideal.

Den nu 76-årige spanier havde på det seneste oplevet feber i et par dage, som siden har udviklet sig til en ganske seriøs omgang med problemer med vejrtrækningen, som nu betyder, at han er kommet ind på intensiv.

For Real Madrid-fans vil man nok huske ham for en speciel periode i klubbens historie mellem 1996 og 2000, hvor man havde økonomiske vanskeligheder, men alligevel vandt Champions League i både 1998 og 2000.

Det var syvende og ottende gang for den spanske hovedstadsklub. Samtidig første gang siden 1966.

Dog mistede han præsidentposten et par uger efter, hvor den nuværende i hvervet, Florentino Perez, snuppede sin første periode i spidsen for Real Madrid.

De to har desuden et varmt forhold til hinanden i dag.

Den spanske liga er ligesom de fleste andre turneringer sat på pause i øjeblikket, hvor Sanz kan se, at Real Madrid er på andenpladsen med to point op til ærkerivalerne fra Barcelona.

Derudover er de stadig med i Champions League.

Se også: Ståle raser: Sådan kan man ikke behandle spillere
Se også: Ståle raser: Sådan kan man ikke behandle spillere Se også: Mareridt truer: Derfor kan Liverpool tabe titlen
Se også: Ny trend hitter: Sådan hjemmetræner stjernerne  
10 kommentarer
Vis kommentarer