Real Madrid er i gang med en imponerende sæson i den bedste spanske række. Holdet fører ligaen foran rivalerne, og det skyldes især stabiliteten på udebane i denne sæson. Her har Real Madrid indtil videre været en målmaskine med 21 træffere i syv kampe. Det giver et gennemsnit på tre mål per kamp.
Målhøsten på fremmed græs betyder samtidig, at Real Madrid kan komme tæt på og måske endda slå en meget gammel rekord sat af Athletic Club. Tilbage i 1932/33-sæsonen scorede Atheltic nemlig 28 mål i ni kampe på udebane, og det er en rekord, der bliver svær nogensinde at slå.
Kan Real Madrid i de to kommende udekampe score syv mål eller mere, vil det dog lykkedes dem at vippe Athletics gamle rekord af tronen. De syv mål eller mere skal dog sikres på svære udebaner mod Sevilla og Celta Vigo, mens meget afhænger af Cristiano Ronaldo, der har scoret ni gange på udebane i denne sæson.
Også FC Barcelona har været særdeles gode ude i denne sæson. Holdet har lavet 23 mål, men får svært ved at nå rekorden, da de står noteret for otte udekampe i denne sæson. Barca skal altså score fem mål i den næste udekamp for at udligne rekorden, mens man skal score seks mål for at slå den.
Mens Real Madrid har et snit på tre mål per kamp ude har FC Barcelona et snit på 2,88 træffere.
Real-stjerne fortryder efter voldsom ballade: Vil væk nu!
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.