Real Madrid-præsident skyder amerikansk La Liga-kamp ned

Florentino Pérez kan ikke se fordelene i, at der fremover bliver spillet en spansk ligakamp i USA

Florentino Pérez (th.) er ikke fortaler for La Liga-kampe i USA. Foto: AP.
Florentino Pérez (th.) er ikke fortaler for La Liga-kampe i USA. Foto: AP.

Idéen om at spille en spansk ligakamp i USA bliver ikke støttet af storklubben Real Madrid.

Det understreger klubbens præsident, Florentino Pérez.

Han kan ikke se, at det skulle gavne hverken klubber eller fans.

- Vi tager ikke til USA. Jeg ved ikke, i hvis interesse det skulle være at spille der, men det er ikke i hverken klubbernes eller tilhængernes, så vi afviser det fuldstændig, siger Florentino Pérez ifølge Reuters.

Artiklen fortsætter under billedet...

Florentino Pérez er særdeles skeptisk omkring La Liga-kampe i USA. Foto: AP.
Florentino Pérez er særdeles skeptisk omkring La Liga-kampe i USA. Foto: AP.

Udmeldingen kommer, efter at Det Spanske Fodboldforbund fredag afviste at ville godkende et forslag fra Primera Division - den bedste spanske fodboldrække - om at afvikle en kamp mellem Barcelona og Girona i den amerikanske by Miami 26. januar.

Det fik dog ikke præsidenten for Primera Division, Javier Tebas, til at opgive håbet om en kamp på den anden side af Atlanterhavet.

- Den (kampen i Miami, red.) er uden tvivl stadig i live, sagde han fredag ifølge Reuters.

Den spanske liga indgik i august en aftale med det multinationale medieselskab Relevant, som blandt andet indeholder en ambition om at spille en spansk ligakamp om året i Nordamerika i de kommende 15 år.

Planerne har affødt en del kritik blandt de spanske spillere og deres fagforening.

Bliver kampen mellem Barcelona og Girona en realitet i USA, så vil det være første gang, at en spansk ligakamp spilles i udlandet. La Liga ønsker at spille kampen i USA for at styrke ligaens popularitet globalt.

Se også: Chok-resultat i Spanien: Ren nedtur for FC Barcelona

Se også: Endnu en Real Madrid-stjerne får fængselsstraf

Se også: Super-stjerne hånet grumt: - Han er fodboldens Kim Kardashian

2 kommentarer
Vis kommentarer