Real Madrid rejser sig efter frygtelig uge

Den spanske storklub kom ovenpå efter midtugens Champions League-exit, da Valladolid blev besejret 4-1

Real Madrid-spillerne kom tilbage på sporet. Foto: Ritzau Scanpix
Real Madrid-spillerne kom tilbage på sporet. Foto: Ritzau Scanpix

Efter tre smertelige nederlag i træk var der søndag endelig lidt at juble over for Real Madrid.

Her vandt den spanske storklub med 4-1 på udebane over Valladolid i Primera Division efter at have været bagud 0-1.

Sejren ændrer dog ikke på, at Real Madrid stadig har langt op til tabellens førerhold, Barcelona. Messi og co. er 12 point foran hovedstadsklubben.

Valladolid startede som lyn og torden i søndagens kamp, og det lykkedes også at få ram på de slagne Real Madrid-spillere.

Allerede efter 12 minutter fik hjemmeholdet mulighed for at bringe sig foran, da angriberen Oscar Plano fik tildelt et straffespark efter at være blevet nedlagt i feltet. Men Ruben Alcaraz sendte bolden langt over mål.

Inden for de efterfølgende fem minutter fik Valladolid bolden i mål to gange, men begge scoringer blev kaldt tilbage på grund af offside.

Men fjerde gang blev lykkens gang. I det 29. minut prikkede Anuar Tuhami bolden i mål, og denne gang blev linjedommerens flag nede.

Der gik dog kun fem minutter, før der igen var lighed på måltavlen.

Efter et hjørnespark endte bolden en smule tilfældigt ved Raphaël Varanes fødder, og franskmanden skulle ikke anstrenge sig ret meget for at gøre det til 1-1.

Anden halvleg var kun fem minutter gammel, da Real Madrid kom foran på straffespark ved Karim Benzema. Kort forinden var Madrid-backen Alvaro Odriozola, som var ansvarlig for det straffespark, Valladolid fik i første halvleg, blevet nedlagt i feltet.

Lidt efter var Benzema igen på pletten. Denne gang med et hovedstød efter et hjørnespark. 3-1 til Real Madrid, og så virkede kampen til at være afgjort.

Artiklen fortsætter under billedet...

Karim Benzema tiljubles efter en af sine to scoringer. Foto: Ritzau Scanpix
Karim Benzema tiljubles efter en af sine to scoringer. Foto: Ritzau Scanpix
 

Den franske angriber var i oplæggerens rolle, da Luka Modric slukkede Valladolids drømme om et comeback med sin 4-1-scoring i det 86. minut.

Både Pione Sisto og Mathias Jensen kom på banen for Celta Vigo, da holdet søndag tabte 0-1 på hjemmebane til Real Betis. Begge danskere startede på bænken og blev skiftet ind i henholdsvis det 64. og 89. minut.

Daniel Wass fik 25 minutter på banen i slutningen af Valencias 3-2-sejr over Girona på udebane.

Den danske landsholdskaptajn Simon Kjær sad ude med karantæne efter for mange gule kort, da Sevilla vandt med hele 5-2 over Real Sociedad.

Santiago Solari købte sig lidt tid med sejren over Valladolid. Foto: Ritzau Scanpix
Santiago Solari købte sig lidt tid med sejren over Valladolid. Foto: Ritzau Scanpix
 

Se også: Real-rygter tager til: - Jeg vil elske det

Se også: Brøndbys store rodebutik

Gravesens Galactico-kammerater fik en overraskelse. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Syv gange Champions League tog røven på os

7 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere