Real Madrid var tvunget til sejr, da holdet onsdag gæstede Deportivo La Coruna. FC Barcelona storsejrede tidligere på aftenen, og skulle Real Madrid ikke i alvorlige problemer, krævede det sejr. Den kom da heller aldrig i fare og endte med en opvisning og en 2-6 sejr.
Real Madrid åbnede festen efter bare et minut. Isco sendte flot bolden i dybden til Alvaro Morata, der efter gode træk og med et hårdt spark gjorde det til 0-1. Efter 14 minutter blev godt endnu bedre for gæsterne, da et fladt indlæg havnede hos James Rodriguez, der køligt øgede til 0-2.
Deportivo fik reduceret efter 35 minutter. Et godt indlæg blev sparket på tværs til Andone, der i tomt mål bragte spændingen tilbage med træfferen til 1-2. Den fik dog ikke lov at stå ved pausen. Efter forrygende opspil blev bolden lagt til rette for Lucas, som ingen af hjemmeholdets spillere gad at dække op. Lucas ville dog hellere end gerne gøre det til 1-3.
Der skulle gå 20 minutter af anden halvleg, før vi fik en ny scoring. Her var det dog Real Madrid, der reelt lukkede ballet. Alvaro Morata blev spillet igennem til en friløber, hvor han rundede Deportivo-keeperen. I stedet for at sparke den i nettet lagde Morata dog bolden tilbage til James Rodriguez, der let omsatte til 1-4.
1-5 blev det også for Real Madrid. Denne gang var det Lucas, der med et perfekt indlæg bragte Isco fri, som takkede for katastrofal opdækning med et fladt spark i kassen. Deportivo svarede igen med fem minutter tilbage, da Nacho snorksov, og lod Joselu brage igennem og reducere til 2-5.
Den vilde målfest sluttede dog med signatur fra Real Madrid. Casemiro trykkede af fra distancen, og via handsken på Deportivo-keeperen sneg den sig ind til 2-6 for Real Madrid. Med de cifre bringer holdet sig tilbage på siden af FC Barcelona. Real Madrid har dog en kamp i baghånden.
7-1: Barcelona bøllebanker Osasuna - Se alle målene her:
Eriksen frelser Tottenham i kamp for guld: Her scorer han gudekasse
FIFA melder klart ud: Historisk ændring til VM
Her er de nu: 10 spillere, der blev udråbt som den nye Messi