Se det originale logo ved at bladre i fremviseren i toppen af denne artikel:
Alt er åbenbart til salg for penge. Det samme gælder legendariske klublogoer, bare spørg en af verdens mest omtalte klubber.
Spanske Real Madrid har nemlig pillet ved sit logo og fjernet det kristne kors som led i en lukrativ treårig aftale med Abu Dhabis nationalbank.
Gigantaftale kan give Real Madrid nyt stadionnavn
Det nye klublogo, minus det kristne kors, skulle angiveligt være kommet til verden i et forsøg på at undgå at fornærme muslimerne i de arabiske emirater, hvor den nye aftale kommer til at gælde.
Real Madrid har tydeligvis stor respekt for sin nye samarbejdspartner. Således var selveste Gareth Bale, Toni Kroos og Karim Benzema mødt op til præsentationen af samarbejdet.
Afsløring: Her er Real Madrids hemmelige våben
Samtidig præsenterede Real Madrid og Abu Dhabis nationalbank et nyt kreditkort, der også kan bruges som medlemskort til klubben.
- Jeg ved, at folk oplever fodbold på hver sin måde, og vores forbindelse med de arabiske emirater udvikler sig hele tiden. Denne aftale hjælper klubben med sin jagt på at erobre hjerterne på arabiske fans, siger Real Madrids klubpræsident, Florentino Perez, ifølge The Telegraph.
Aftalen er strikket sammen således, at det originale logo med korset stadig vil blive brugt i Europa. Det er kun uden for Europa, at Real Madrids logo nu er korsløst.
Real Madrid slog onsdag aften Basel i Champions League. Se højdepunkterne fra kampen herunder: