Real Madrid til tops efter 12 vilde minutter

Real Madrid førte 3-0 efter en halv time ude mod Eibar og vandt sikkert 4-0 og overtog førstepladsen i rækken

Real Madrid låner førstepladsen efter storsejr over Eibar. Foto: ANDER GILLENEA/Ritzau Scanpix
Real Madrid låner førstepladsen efter storsejr over Eibar. Foto: ANDER GILLENEA/Ritzau Scanpix

Real Madrid tordnede videre lørdag i Primera Division, da Eibar på udebane blev besejret 4-0.

Dermed har Real Madrid i de to seneste kampe scoret ti mål uden at indkassere i den anden ende, og mod Eibar var det hele nærmest overstået efter en halv time, da Real førte 3-0. Alle tre mål scoret inden for 12 minutter.

Sejren sendte træner Zinedine Zidanes tropper på førstepladsen med 25 point, og Karim Benzema er nu ligaens topscorer med ni mål, efter at franskmanden nettede to gange mod Eibar.

Barcelona spiller senere lørdag hjemme mod Celta Vigo, og en sejr vil også bringe Barcelona på 25 point.

18-årige Rodrygo imponerede i ugens løb med sit hattrick, da Real slog Galatasaray 6-0 i Champions League, men den unge brasilianer var på bænken mod Eibar.

I stedet var det rutinerede Benzema, der strålede, og han viste sin målfarlighed første gang i det 17. minut.

Først driblede franskmanden rundt i venstre side i Eibars ende, hvorefter han lagde bolden tilbage. Real fastholdt et pres, og bolden endte igen hos Benzema, som fladt sparkede den i mål fra en spids vinkel.

Gæsterne sad tungt på opgøret, og det blev 2-0 tre minutter senere, da Sergio Ramos øgede på et straffespark. Hjemmeholdets spillere må have følt sig helt rundtossede.

Det gik stærkt, og Eibar havde rigeligt at se til, eksempelvis når Eden Hazard foldede sig ud med sine driblinger i højt tempo.

Efter 26 minutter blev Lucas Vázquez klodset nedlagt i feltet, og så var der straffe igen.

Denne gang fik Benzema lov at sparke, og så var Real foran 3-0 på under en halv time.

Karim Benzema kom på tavlen to gange. Foto: ANDER GILLENEA/Ritzau Scanpix
Karim Benzema kom på tavlen to gange. Foto: ANDER GILLENEA/Ritzau Scanpix
 

Det lignede, at en enorm afstraffelse var under opsejling, men Eibar sled sig nogenlunde sikkert i land til pausen uden at indkassere yderligere.

Billedet var det samme i indledningen af anden halvleg, hvor Eibar holdt stand i det første kvarter.

Så gik den heller ikke længere, og i det 61. lagde Luka Modric bolden til rette for den unge midtbanespiller Federico Valverde, der har vist lovende takter på det seneste.

Den 21-årige uruguayaner leverede varen og sparkede sikkert bolden i kassen til 4-0, og dermed blev han noteret for sin første ligascoring i denne sæson.

Se også: Schmeichel og Leicester ordner Arsenal i topbrag

Se også: Trænerløse Bayern smadrer Dortmund

En Dynamo-fan stormer banen efter et derby mod Shakhtar i 2015. Foto: NurPhoto Sport og Spil KKK-hætter og hagekors: Berygtede hooligans i Danmark

2 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere