Real Madrid uden Ronaldo overvandt chokstart

Med karantæneramte Cristiano Ronaldo som tilskuer vandt Real Madrid sikkert over Real Sociedad

Benzema stod for to af scoringerne i 4-1-sejren over Sociedad. (Foto: AP)
Benzema stod for to af scoringerne i 4-1-sejren over Sociedad. (Foto: AP)

Cristiano Ronaldo tog hul på tre spilledages karantæne, men selv uden den portugisiske storskytte har Real Madrid en skræmmende offensiv.

Det fik Real Sociedad at mærke lørdag eftermiddag, da holdet fik klare stryg på et regnvådt Estadio Santiago Bernabeu, hvor hjemmeholdet vandt med 4-1 uden at spille sig helt ud.

Se også: Madrid-træner: Derfor er Ronaldo i en klasse for sig

Baskerne, under ledelse af den tidligere Manchester United-manager David Moyes, fik ellers en kanonstart på den vanskelige opgave, da Aritz Elustondo i kampens første minut headede bolden i Real Madrids mål efter hjørnespark.

Men føringen holdt ikke længe nok til at skabe usikkerhed og frustration hos Champions League-mestrene, for James Rodriguez sørgede omgående for udligning til 1-1, og så tog kampen den udvikling, de fleste på forhånd havde forventet.

Se også: Ronaldo får to dage i skyggen efter udvisning

Med Ronaldo som interesseret tilskuer inde bag solbrillerne gjorde Sergio Ramos det til 2-1 før pausen, inden Karim Benzema med to mål i anden halvleg sørgede for den klare hjemmesejr.

Dermed har Real Madrid udvidet forspringet til fire point ned til nærmeste forfølger, FC Barcelona.

Mesterholdet Atlético Madrid spillede sent lørdag aften ude mod oprykkerne fra Eibar - og her var Diego Simeones tropper sikkerheden selv.

3-1 vandt Atletico på en enkelt scoring af Antoine Griezmann og to styks af Mario Mandzukic.

Alle Atelticos tre mål faldt inden for de første 25 minutter, og kun en sen reducering af Piovaccari betød, at Eibar fik pyntet på resultatet.

Med sejren er Atletico Madrid á point med Barcelona på andenpladsen, om end catalanerne har spillet én kamp færre end de forsvarende mestre.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere