Real-stjerne i problemer: Stoppet af politiet - igen

Real Madrids angrebsstjerne Karim Benzema har dårlige erfaringer med ordensmagten. Franskmanden har store problemer med at overholde reglerne for at køre i bil

Karim Benzema har god grund til at lave grimasser. Franskmanden er nemlig blevet stoppet af politiet på motorvejen for tredje gang på to år. (Foto: AP/Daniel Ochoa de Olza)
Karim Benzema har god grund til at lave grimasser. Franskmanden er nemlig blevet stoppet af politiet på motorvejen for tredje gang på to år. (Foto: AP/Daniel Ochoa de Olza)

På banen giver han konstant modstanderne problemer med sine mange mål og fornemme fysik. Men uden for banen er det Karim Benzema selv, der ofte er dygtig til at komme i problemer.

Real Madrid-stjernen blev for nylig stoppet af politiet for at køre uden kørekort. Det resulterede i en bøde, og at politiet konfiskerede hans bil på stedet, hvorefter repræsentanter for 'Kongeklubben' måtte hente deres franske verdensmand. Det skriver spanske Sport.

Se også: Viasat sælger ud af tv-guldet

Det er ikke første gang, at det franske es ikke overholde reglerne for at kunne køre en bil. Tilbage i maj måned blev han også stoppet for at køre uden kørekort og fik samtidig en bøde.

Og årsagen til at den franske stjerne ikke har et kørekort er såmænd, at politiet tog det fra ham i 2013. Her forstod han tilsyneladende heller ikke færdselsreglerne. Benzema kørte nemlig 116 kilometer i timen i en zone, hvor man kun måtte køre 100 kilometer i timen. Derfor blev køretkortet altså inddraget.

Da franskmanden så igen blev stoppet for få dage siden forsøgte han ellers at vise politiet et stykke papir, der skulle have givet ham midlertidig tilladelse til at køre bil, fordi han er i gang med at generhverve sig et kørekort efter episoden for to år siden. Men den hoppede politiet altså ikke på.

Se også: Blev offer i transfer-drama: Nu får han ny Real Madrid-kontrakt

Umiddelbart efter politiet stoppede Benzema i maj, var franskmanden lige lovligt kæk på Instagram. Her postede han et billede af sig selv med det, der ifølge ham selv er et midlertidigt kørekort. Og til billedet citerede han den franske forfatter og filosof Anatole France:

'Uden løgnen vil sandheden dø af fortvivlelse og kedsomhed'. Instagram-billedet blev dog slettet senere. Og efter hans seneste møde med politiet var der ingen smart bemærkninger og billeder fra Benzema på de sociale medier.

6 kommentarer
Vis kommentarer