Real tjener millioner: Men Ronaldo har problemer

Cristiano Ronaldo har lidt problemer og melder som fire andre fra til testkamp to uger før La Liga-premieren

Cristiano Ronaldo har problemer og er ikke med på Real Madrids tur til Oslo to uger før La Lia-premieren (Foto: AP)
Cristiano Ronaldo har problemer og er ikke med på Real Madrids tur til Oslo to uger før La Lia-premieren (Foto: AP)

Jublen var stor i Norge, da det tidligere på sommeren stod klart, at mægtige Real Madrid ville komme til Oslo for at møde Vålerenga den 9. august.

I dag klokken 15.00 spilles kampen, men det bliver uden flere af de store spillere. Sergio Ramos, Karim Benzema, Pepe, Fabio Coentrao og Cristiano Ronaldo slider således alle med småskader et par uger før liga-premieren.

- Cristiano havde problemer den anden dag, og han har arbejdet med lægestaben, siger træner Rafael Benitez ifølge goal.com.

- Han bør dog være ok næste uge, og jeg tror ikke, at der bliver problemer med at nå premieren mod Sporting 23. august, siger Benitez.

Cristiano Ronaldo beder fans om hjælp til at blive smuk (Foto: AP) Spansk fodbold - 5. aug. 2015 - kl. 20:22 Ronaldo vil være smuk: Fans, hvordan skal jeg se ud?

Fodbold - 4. aug. 2015 - kl. 15:20 TV: Her bliver Ronaldo afvist af damerne

Benitez fortæller, at det i realiteten kun er to af de fem spillere, der har deciderede skader, mens resten blot restituerer.

De mange afbud til turen til Norge giver til gengæld mulighed for at se unge Martin Ødegaard i aktion. Spørgsmålet er, om han skal blive på klubbens reservehold eller sendes på leje et andet sted.

- Jeg har talt med Zinedine Zidane, og vi skal beslutte, hvad der er bedst. Ideen er, at vi skal have ham kørt ind i førsteholdstruppen, men vi skal beskytte ham. Han er intelligent, og han nyder at træne og arbejde hårdt, siger Benitez.

Det er ikke første gang, at Vålerenga har succes med at tiltrække storklubber. I 2010 og 2013 var Barcelona på besøg, mens Liverpool og Manchester United også har været forbi til testkampe.

Ifølge VG har Vålerenga betalt omkring 10 millioner kroner for at få Real Madrid til byen, men med billetpriser på mellem 400 og 800 kroner og et udsolgt stadion med plads til 27.000 tilskuere, så er de penge hurtigt tjent ind. Vålerenga vurderer endda, at de kunne have solgt over 40.000 billetter.

Tidligere på sommeren har Real Madrid været i Australien, Kina og Tyskland og i alt skulle Real Madrid have tjent omkring 200 millioner kroner på at stille op. Men  i eftermiddag bliver det altså uden Ronaldo og flere af de øvrige stjerner.

 

Se mål fra Real Madrids sommerkamp mod Roma her:

14 kommentarer
Vis kommentarer