Reals flotte gestus: Forældreløs femårig fik sit livs oplevelse

Real Madrid opfyldte en drøm for en femårig palæstinenser, som har mistet sin familie. Han fik lov til at møde alle sine Madrid-idoler

Real Madrid viser sig fra sin generøse og storsindede side ved at give den forældrelæse, femårige palestinænser sit livs oplevelse. (Foto: imago/Xinhua/ All Over Press)
Real Madrid viser sig fra sin generøse og storsindede side ved at give den forældrelæse, femårige palestinænser sit livs oplevelse. (Foto: imago/Xinhua/ All Over Press)

Sidste år oplevede den bare femårige palæstinenser Ahmad Dawabsha det værste, en lille knægt kan opleve: Han så sine forældre og storebror blive bombet ihjel, mens han selv på mirakuløs vis overlevede et angreb på Vestbredden.

Her, et år senere, fik han så en ny oplevelse. Heldigvis en af de mere fantastiske og uforglemmeligt gode af slagsen. For i Real Madrid fik man for noget tid siden nys om, at den lille palæstinenser er kæmpe fan af 'Kongeklubben'. Og hvad gør man så, når man er en af verdens største klubber? Tjoh, man inviterer såmænd bare en af sine største fans på et eksklusiv besøg, så den kan møde sine største idoler.

Ahmad Dawabsha blev lørdag fløjet til Madrid, hvor han fik en unik guidet tur rundt på Madrids anlæg. Her så han blandt andet alle stjernerne træne. Og han fik oven i købet lov til at hilse helt personligt på Cristiano Ronaldo, Gareth Bale og Marcelo. Det skriver Goal.com.

Se et sammenklip af den femåriges fantastiske oplevelse herunder:

Deruover fik den lille fyr selvfølgelig også en signeret Real Madrid-trøje, som samtlige Madrid-stjerner havde skrevet på. Det kan forhåbentlig få ham til at glemme de rædsler han har oplevet for en stund. 

Det er ikke første gang fodboldverdenen byder på den slags eventyrfortællinger.

For en måneds tid siden fik en ligeledes femårig dreng sig en gevaldig fodboldoplevelse. Den afghanske knægt Murtaza Ahmadi modtog nemlig sin helt Argentina-trøje, hvor Lionel Messi havde skrevet sin autograf på.

Det gjorde drengen, fordi et billede af ham i en blå- og hvidstribet plastikpose med 'Messi' og '10' på ryggen gik verden rundt. Drengens far var for fattig til at give ham en ægte trøje. Derfor kom storebroderen sin triste lillebror til undsætning ved at lave ham en 'trøje' af en plastikpose.

Den historie kom Barcelona og Lionel Messi for øre. Og ikke ret lang tid efter blev en trøje sendt til Afghanistan, så knægten kunne smide sin egen plastikudgave i skraldespanden.

Se et klip om afghanske Murtaza Ahmadis korte og vilde liv her:

3 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere