Revolution på vej i Barcelona: Braithwaite skal ud

Martin Braithwaite er en af flere Barcelona-spillere, der ifølge sportsavisen Mundo Deportivo skal forlade klubben til sommer

Til Copa del Rey-finalen fik Ekstra Bladets eksperter sig en snak om Braithwaites tid i Barcelona

Der bliver varslet store ændringer i FC Barcelonas trup til næste sæson, hvor det ikke ser ud til, at der er plads til den danske angriber Martin Braithwaite.

Det skriver den spanske avis Mundo Deportivo, der følger den catalanske storklub tæt.

Barcelona-avisen fortæller, at flere spillere kan være på vej væk fra Barcelona i det kommende transfervindue.

Her bliver danskeren nævnt som en af de spillere, der skal forlade den økonomisk pressede storklub for at nedbringe udgifter til blandt andet spillerlønninger.

Avisen skriver, at man regner med, at Martin Braithwaite skal erstattes oppe i angrebet, mens folk som Philippe Coutinho, Samuel Umtiti og Miralem Pjanic også skal væk.

Sergio Agüero, der har et meget nært forhold til Lionel Messi, har længe været rygtet til Barcelona. Den erfarne, argentinske angribers kontrakt med Manchester City udløber til sommer, og det åbner muligheden for at kunne skifte på en fri transfer til den catalanske storklub.

Sergio Agüero skulle, ifølge rygterne, være tæt på at blive ny Barcelona-spiller. Foto: Shaun Botterill/Ritzau Scanpix.
Sergio Agüero skulle, ifølge rygterne, være tæt på at blive ny Barcelona-spiller. Foto: Shaun Botterill/Ritzau Scanpix.
 

Ude af mesterskabskampen
FC Barcelona spillede sig højst sandsynligt ud af den spanske mesterskabskamp, da storklubben tirsdag smed sejren mod Levante i en målrig affære, der endte 3-3.

FC Barcelona har nu fire point op til Atlético Madrid, der ligger på førsteplansen i La Liga med to runder igen.

Martin Braithwaite fik comeback mod Levante efter at have døjet med en ankelskade, da han kom på banen i det 81. minut.

Danskeren har siden sit skifte fra Leganés i starten af 2020 spillet 51 kampe for FC Barcelona, hvor han har scoret otte mål.

TV-fodbold uden VAR? Se masser af 2. divisionskampe live i Ekstra Bladet+

Se highlights fra Copa Del Rey-finalen mellem Barcelona og Atletic Club her