Rødt chok! Slår klik for ham

Franskmanden Jules Kounde så rødt, da Sevilla og FC Barcelona spillede 1-1 i La Liga

Jules Kounde kastede bolden direkte på Jordi Alba og fik straks rødt kort. Foto: Marcelo Del Pozo  /Ritzau Scanpix
Jules Kounde kastede bolden direkte på Jordi Alba og fik straks rødt kort. Foto: Marcelo Del Pozo /Ritzau Scanpix
Følg Spansk fodbold

Sevilla havde tirsdag aften chancen for at spille sig tæt på Real Madrid i toppen af La Liga, men hjemme mod FC Barcelona blev det 1-1.

At det ikke blev til mere, kan andalusierne til dels takke den franske forsvarsspiller Jules Kounde for.

Midtvejs i anden halvleg fik han rødt kort for at kaste bolden direkte i ansigtet på Barcelona-spilleren Jordi Alba i frustration.

Artiklen fortsætter under billederne...

Foto: Marcelo del Pozo/Ritzau Scanpix
Foto: Marcelo del Pozo/Ritzau Scanpix

Foto: Marcelo del Pozo/Ritzau Scanpix
Foto: Marcelo del Pozo/Ritzau Scanpix

Foto: Marcelo del Pozo/Ritzau Scanpix
Foto: Marcelo del Pozo/Ritzau Scanpix

Foto: Marcelo del Pozo/Ritzau Scanpix
Foto: Marcelo del Pozo/Ritzau Scanpix
 

Den danske landsholdsspiller Thomas Delaney spillede 85 minutter på Sevillas midtbane og gjorde sig flere gange bemærket.

Pointdelingen efterlader Sevilla på andenpladsen med 38 point. Der er fem point op til Real Madrid, mens sidstnævntes ærkerivaler fra Barcelona er nummer syv i den spanske liga med 28 point.

Med friske sejre i bagagen mødte begge hold op med selvtillid til tirsdagens brag, hvor Sevilla-fansene først fik noget at smile ad.

Den tidligere Atalanta-spiller Alejandro 'Papu' Gomez sparkede efter lidt over en halv time bolden i nettet efter en hjørnesparkskombination.

Ti minutter forinden havde værternes Rafa Mir faktisk sendt bolden over stregen, men målet blev annulleret for offside.

Sevilla fik ikke lov til at gå til pausen med en føring, for til sidst i første halvleg var det Barcelonas tur til at score efter hjørnespark.

Forsvarsspilleren Ronald Araujo lettede højt fra jorden og pandede overlegent bolden ind til 1-1.

Delaney kunne have sørget for endnu en føring til hjemmeholdet kort inde i anden halvleg.

Her stod han fri til en flugter bagest i feltet efter en dødbold, men afslutningen var ikke i nærheden af at volde Barcelona-målmand Marc-Andre ter Stegen problemer.

Udvisningen til Kounde fik ikke den store effekt i første omgang.

Barcelona havde problemer med at lægge et stort tryk, selv om holdet var 11 mod 10.

Men mod slutningen skete der noget. Først var teenageren Gavi tæt på med et hovedstød, og kort efter hamrede Ousmane Dembélé på stolpen.

Det var det tætteste, Barcelona kom på sejren.

Danske Martin Braithwaite er stadig ikke til rådighed for Barcelona på grund af en skade.

Fjerde afsnit af 'Agenterne'

- Hey 'Big Sam', Stig er i spjældet.

Væk Sam Allardyce en meget tidlig søndag morgen, og fortæl ham, at hans spiller sidder bag tremmer. Det var opgaven til Karsten Aabrink den 23. juni 2002. En opgave han ikke var særligt begejstret for.

Lyt til fjerde afsnit af 'Agenterne' her eller din fortrukne podcastapp.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.