Rørende farvel: Sorgramt FC Barcelona med original Cruyff-afsked

I et åbent brev hylder otte klubpræsidenter manden, hvis betydning for FC Barcelona ikke kan overvurderes

Johan Cruyff førte i 1992 FC Barcelona til triumf i Europa Cuppen. Den catalnske klub har bragt et rørende afskedsbrev til den nu afdøde hollænder. (Foto: All Over Press)
Johan Cruyff førte i 1992 FC Barcelona til triumf i Europa Cuppen. Den catalnske klub har bragt et rørende afskedsbrev til den nu afdøde hollænder. (Foto: All Over Press)

- Tak, Johan.

Sådan starter et åbent brev fra otte af FC Barcelonas klubpræsidenter til afdøde Johan Cruyff.

Mens FC Barcelona har sat flagene på Camp Nou på halv stang, er de otte topchefer gået sammen om en hyldest, der en gang for alle cementerer hollænderens enorme betydning for klubben, som engang haltede så voldsomt, og nu er verdens bedste.

Arven fra Cruyff vil man aldrig glemme i den spanske storby.

- Enhver FC Barcelona-fan vil have sine egne minder og oplevelser af Cruyff som både leder og som et symbol.

- Vi, som præsidenter i FC Barcelona, har den enorme ære på vegne af Barcelona-supportere over hele verden at sige tak til en brillant og dristig man, som i afgørende grad udstak klubbens retning.

- Uden Cruyffs uforknytte og ikke-konforme ånd, ville vi ganske sandsynlig ikke være blevet den største klub i verden, lyder det i brevet, der er lagt ud på FC Barcelonas hjemmeside.

Johan Cruyff blev 68 år gammel. (Foto: AP) Intl. fodbold - 24. mar. 2016 - kl. 13:44 Johan Cruyff er død

Som blandt andre også Espn.com konstaterer: Ingen Johan Cruyff, intet "El Dream Team". Ingen Cruyff, ingen Joan Laporta. Ingen Cruyff, intet verdensberømt talentarbejde. Uden Cruyff, ingen Pep Guardiola.

Johan Cruyff nåede at spille fem år i klubben frem til 1978. Ti år senere vendte han tilbage som manager og genoplivede klubben totalt.

Han trak holdet ud af Real Madrids tunge skygge og førte det med Michael Laudrup til fire mesterskaber på stribe og triumf i Europa Cuppen for Mesterhold. Holdet fik tilnavnet "El Dream Team".

Før El Dream Teams første mesterskab i 1991, havde FC Barcelona vundet mesterskabet i 1985 og før det med Cruyff i 1974. Fra 1975 til 1990 vandt Real Madrid Primera Division ti gange.

Johan Cruyff støbte også fundamentet for klubbens massive fokus på talentudvikling og én gennemgående spillestil ned gennem alle årgange.

Johan Cruyff (Foto: Francesc Adelantado) Intl. fodbold - 24. mar. 2016 - kl. 15:01 Stjerner på stribe hylder Cruyff

 

Hollænderen blev også en grundlæggende årsag til Pep Guardiola og den allerede legendariske spanske træners egen stil og taktiske genialiteter.

- Det professionelle og personlige fodaftryk, han efterlod sig i klubben, er enormt, fortsætter det åbne brev fra de otte klubpræsidenter.

- Vi er taknemmelig over for Cruyff for hans arbejde som spiller og som træner og for de pokaler, han førte holdet til.

- Men over alt andet er vi taknemmelige for de immaterielle ting, som stadig lever i dag og som vil fortsætte med at leve i fremtiden, for de er meget mere værd end alle de titler: Cruyff udstyrede os med en høj selvtillid og udstak en ny bane for FC Barcelonas succes.

- Han bidrog beslutsomt til at ændre mentaliteten.

- Vi begyndte at spille anderledes, gå på opdagelse af nye, ukendte veje. Med ham, både som spiller og træner, grundlagde vi vores stil på banen, som traditionelt er kendt som "totalfodbold". Den Barca-stil, som alle beundrer.

- Cruyffs ankomst ændrede Barcas historie.

- I min bog er han i top 3 over verdens bedste fodboldspillere nogensinde, siger Preben Elkjær om Johan Cruyff (Foto: Polfoto). Intl. fodbold - 24. mar. 2016 - kl. 15:49 Elkjær: Derfor var Cruyff i verdens top 3

Brevet er underskrevet af Agustí Montal, Raimon Carrasco, Josep Lluís Núñez, Joan Gaspart, Enric Reyna, Joan Laporta, Sandro Rosell og Josep Maria Bartomeu.

De takker den nu afdøde hollænder på hele byen Barcelonas, FC Barcelonas og Cataloniens vegne.

- Du har altid været og vil altid være en af os.

- Tak, Johan, slutter brevet.

 

Det er ikke kun FC Barcelona, der i storartet stil hædrer Cruyff. Også Holland markerer tabet af en af landets største sportsudøvere gennem tiden. 

Ved fredagens venskabskamp mod Frankrig vil der således blive helt stille i det 14. minut, hvor opgøret vil blive afbrudt i 60 sekunder.

Cruyff spillede selv med nummer 14 på ryggen i sin storhedstid, og derfor var det oplagt at slå ned på det ciffer i forbindelsen med mindestunden.

- Det hollandske fodboldforbund samt hele landsholdet er dybt berørte over Johan Cruyff´s dødsfald torsdag. Vores tanker og bønner er hos familien, der var ved hans side, da han døde, meddeler det hollandske fodboldforbund.

Tabet af Johan Cruyff er et stort tab for hollandsk fodbold, og vi vil ære ham på forskellige måder under kampen mod Frankrig. I det 14. minut vil spillet blive stoppet for at holde et minuts stilhed, lyder det.

Kampen mellem de to europæiske stormagter spilles på Amsterdam Arena og fløjtes i gang klokken 20.45.

Se et TV-portræt af legenden Johan Cruyff her:

4 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere