Ronaldo brænder straffe i storsejr

Bale, Benzema og Ronaldo scorede alle en enkelt gang, da Real Madrid søndag slog Sevilla 4-0

Real Madrid havde ikke problemer med at score mål mod Sevilla søndag aften. Til gengæld havde Cristiano Ronaldo problemer med at store fra straffesparkspletten. (Foto: AP)
Real Madrid havde ikke problemer med at score mål mod Sevilla søndag aften. Til gengæld havde Cristiano Ronaldo problemer med at store fra straffesparkspletten. (Foto: AP)

Real Madrid er tæt på andenpladsen i Primera Division efter en 4-0-sejr på hjemmebane over Sevilla søndag.

Stjernerne Karim Benzema, Gareth Bale og Cristiano Ronaldo stod hver for én scoring i kampen, hvor Sevilla var uden en skadet Michael Krohn-Dehli.

Real-trioen i front med Bale, Ronaldo og Benzema var genforenet til søndagens kamp, efter Benzema har siddet ude i tre uger med en muskelskade.

Real Madrid viser sig fra sin generøse og storsindede side ved at give den forældrelæse, femårige palestinænser sit livs oplevelse. (Foto: imago/Xinhua/ All Over Press) Spansk fodbold - 20. mar. 2016 - kl. 22:08 Reals flotte gestus: Forældreløs femårig fik sit livs oplevelse

Med sejren er Zinedine Zidanes tropper nu blot ét point efter Atlético Madrid på andenpladsen, efter lokalrivalen tabte 1-2 til nedrykningstruede Sporting Gijón lørdag.

Der var kun spillet fem minutter, da samarbejdet mellem de tre i front gav pote for Real Madrid.

Et indlæg fra Bale endte hos Benzema, der med en flot flugter hamrede bolden i mål til 1-0.

Se BBC-trioens scoringer lige her:


Efter 27 minutter fik Sevilla en stor mulighed for at udligne, da Adil Rami blev nedlagt i feltet og fik tildelt et straffespark. Men Real-keeper Keylor Navas parerede Kevin Gameiros forsøg.

Også Real Madrid fik mulighed for at score fra straffesparkspletten, da den tidligere Real-spiller Jose Antonio Reyes fik væltet Luka Modric i feltet efter 56 minutter.

Men endnu engang førte det ikke til en scoring, da Ronaldo sparkede bolden et godt stykke over mål.

Se Ronaldos brændte straffe her:

Se også: Barcelona smider sikker føring - nu kan Real hale ind

Ronaldo skulle dog ikke bruge mere end syv minutter på at gøre det godt igen med en scoring til 2-0. Real-backen Danilo sendte et indlæg ind i fødderne på Ronaldo, der halvt liggende skovlede bolden i mål.

Og ét minut senere ville den sidste mand i trioen, waliseren Gareth Bale, også lege med, og med Bales scoring til 3-0 blev kampen definitivt lukket. Denne gang var det såmænd Benzema, der stod for forarbejdet.

Med fem minutter tilbage lagde Jesé yderligere til ydmygelsen af Sevilla med sin scoring til 4-0, efter han var blevet skiftet ind i stedet for Bale.

Trods sejren og de tre point har Real Madrid stadig ti point op til FC Barcelona, der har isoleret sig i toppen af Primera Division. Barcelona måtte søndag nøjes med et enkelt point efter uafgjort mod Villarreal.

1 kommentar
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere