Ronaldo for dårlig: Kun én Real-spiller god nok til Barca

Real Madrid er kun tredjebedst i Spanien, og kun én af deres spillere kunne komme på holdet i Barcelona

Luka Modric er eneste spiller, der er god nok til Barcelona, mener legende (Foto: AP)
Luka Modric er eneste spiller, der er god nok til Barcelona, mener legende (Foto: AP)

Barcelona og Real Madrid spiller i aften sæsonens anden og sidste udgave af El Clásico.

Tidligere har de to hold været jævnbyrdige, men sæsonens første opgør blev vundet 4-0 af Barcelona, og catalanerne har ti point ned til Real Madrid i ligaen.

Den tidligere Barcelona-spiller, Deco, mener da også, at blot en enkelt Real Madrid-spiller er god nok til at komme på Barcelonas hold.

- Jeg ville hente Modric til Barcelona, for hans spillestil passer perfekt til Barcelona, siger Deco til den catalanske avis Diario Ara.

- Han er en spiller, der spiller som Iniesta og Xavi. De har lidt den samme stil, siger Deco.

- Angriberne ville ikke kunne komme på holdet i Barcelona, mener Deco, der nåede 112 kampe for Barcelona fra 2004 til 2008.

Portugiseren er særlig imponeret af Neymar.

- Jeg ser det jo udefra, men han er helt sikkert en stor spiller, der stadig bliver bedre, siger Deco.

- Han er på vej til at blive en af de bedste spillere i verden, og i fremtiden kan han blive nummer et, for han har et fantastisk talent og spiller for en stor klub, og Messi har hjulpet ham med at falde godt til, siger Deco.

Se også: Tidernes dyreste: Betaler kassen for Barca-Real

Deco for Barcelona mod Christian Poulsen og Sevilla i 2006 (Foto: AP)
Deco for Barcelona mod Christian Poulsen og Sevilla i 2006 (Foto: AP)

Se også: Ex-præsident: Real vil have Mourinho tilbage

Også tyske Bernd Schuster, der tidligere har spillet i både Barcelona, Real Madrid og Atlético Madrid fra 1980 til 1993, ser klasseforskel på aftenens to hold.

- Hvis du kigger på Reals trup og deler den i to, så kan du se, at der ikke er balance, og det betaler de for, for deres største rivaler gør tingene bedre, siger Schuster til AS.

- Selv Atlético gør tingene bedre. De skifter en spiller for en anden på samme position, og sådan er det ikke for Real, siger Schuster, der har svært ved at gætte, hvilket Real-hold, der kommer på banen i aften.

- Jeg ser så mange toppræstationer og så mange lavpunkter, at det er svært at forvente noget, og de har næsten ikke trænet sammen efter landsholdspausen, siger Schuster.

- Cristiano ser gladere ud nu, end han gjorde før, men i øjeblikket er Barcelonas tre forreste mere ovebevisende. De er fantastiske at se på, siger Schuster, der i 2007/2008 var træner for Real Madrid.

Du kan følge Barcelonas kamp mod Real Madrid fra 20.30 her hos Ekstra Bladet.

Se også: Rygter i nat: Barca-keeper på vej til engelsk skifte

2007, da Bernd Schuster blev Real Madrid-træner - nu er han mere kritisk (Foto: AP)
2007, da Bernd Schuster blev Real Madrid-træner - nu er han mere kritisk (Foto: AP)

Luka Modric er eneste spiller, der er god nok til Barcelona, mener legende (Foto: AP)
Luka Modric er eneste spiller, der er god nok til Barcelona, mener legende (Foto: AP)
 

Modric gik i februar fra til skurk til helt med et kongemål:

I går var Messi indblandet i aprilsnar:
Se også: Sporten laver aprilsnar: Her er dagens 15 bedste

26 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere