Ronaldo kan få monsterkarantæne

Real Madrid-stjernen kan få alt fra fire til 13 dages karantæne efter han skubbede til dommeren i Super Cup-mødet mellem Real Madrid og FC Barcelona på Camp Nou

Cristiano Ronaldo er havnet i alvorlige problemer, og i allerværste fald må Real Madrid undvære sin superstjerne de næste 13 kampe.

Så slemt går det næppe, men Ronaldo er kommet i uføre, efter han sent søndag aften skubbede til dommeren i Super Cup-mødet mellem Real Madrid og FC Barcelona på Camp Nou.

SE KLIPPET I TOPPEN AF ARTIKLEN

32-årige Ronaldo nåede at blive skiftet ind, score et flot mål og blive udvist efter at have raget to gule kort til sig.

Det første fik han for at flashe sin imponerende overkrop efter scoringen til 2-1, det andet fik han for film efter en nærkamp med Samuel Umtiti i Barcelona-feltet.

Det var en ganske hård advarsel, for det så - bedømt på tv-billederne - ikke ud, som om Ronaldo filmede i situationen. Derfor var han også både overrasket og frustreret, da dommer Ricardo De Burgos præsenterede ham for advarsel nummer to.

Han skubbede dommeren i ryggen, og det får naturligvis et efterspil.

Kenn Hansen om Ronaldo

Ronaldo kan ifølge artikel 96 i det spanske fodboldforbunds regler blive straffet med alt fra fire til 12 kampes karantæne for sit skub. Dertil skal man lægge den ene karantænedag, som de to gule kort automatisk udløser.

Selv om der ikke var tale om noget voldsomt skub, slipper Ronaldo næppe for straf. I sidste sæson fik Las Palmas Marko Livaja i alt fem spilledages karantæne, efter han havde skubbet til dommeren efter en udvisning.

SE RONALDO SKUBBE TIL DOMMEREN I TOPPEN AF ARTIKLEN

Det røde kort gav én dag, mens det lille skub udløste de resterende fire. Også Atlético Madrid-træner Diego Simeone er tidligere blev straffet for at have skubbet til en dommer.

Det skete i 2014, da Atlético mødte Real Madrid i Super Cup'en. Simeone var utilfreds med kampens fjerde dommer og gav ham et par alt andet end kærlige klap i nakken.

Det kostede ham naturligvis en udvisning og i alt otte kampes karantæne. To for selve udvisningen, fire for nærkontakten med fjerdedommeren, én for at klappe hånligt og én for ikke at gå i omklædningsrummet.

Real Madrid vil uden tvivl appellere Ronaldos udvisning og argumentere for, at han ikke skal straffes. Det er muligt, at den anden advarsel bliver trukket tilbage, men Ronaldo slipper næppe for straf for skubbet.

Det ligner fire kampes 'tænkepause' til portugiseren...

Derfor eksploderer det: Ronaldos vanvittige årsindtægt afsløret

Nike laver KÆMPE fejl i Ronaldo-reklame

TV: Se Ronaldo brage Real Madrid på 2-1 med et smukt langskud:

Kæmper for Ronaldo efter udvisning

Bizar Ronaldo-udvisning da Real Madrid slog Barcelona