Ronaldo midt i kæmpe-transfer: Nu kan han blive realitystjerne

Det amerikanske blad Variety skriver, at Cristiano Ronaldo måske snart også kan kalde sig realitystjerne

Det vil ikke være første gang Ronaldo er på tv-skærmen udenfor grønsværen. Her i en reklame fra 2015, hvor han klædt ud som hjemløs overrasker folk i Milano.

Lige i øjeblikket lader det til, at den portugisiske verdensstjerne Cristiano Ronaldo har masser at se til. Et opsigtsvækkende skifte fra Real Madrid til italienske Juventus er angiveligt lige på trapperne.

Men det er ikke den eneste store nyhed, der kan være på vej fra Ronaldo.

Ifølge det amerikanske blad Variety kan man meget vel i fremtiden komme til at se stjernespilleren udfolde sig som hovedperson i sit helt eget reailtyshow.

Mediet mener at vide, at den sociale medie-gigant Facebook er i dialog med Ronaldo om en serie i 13 afsnit om hans liv som fodboldspiller. Hvad skal man så have for det, hvis man er feteret verdensstjerne? Ifølge Variety lyder summen på 10 millioner dollars (63 millioner danske kroner, red.).

Se også: Nye afsløringer: Ronaldo mødtes med ny klub før VM

Angiveligt er det firmaet Relgion of Sports, der skal stå for produktionen af serien, og netop det firma har NFL-stjernen Tom Brady som medejer.

Brady har selv deltaget i en reailtyserie omkring sit eget liv på Facebook, der hedder 'Tom vs. Time', og det er nogenlunde samme formel, man vil lave Ronaldos serie efter.

Og det er god grund til, at Facebook har set sig varme på Cristiano Ronaldo. Udover at være et verdenskendt navn og en stor stjerne har Ronaldo en massiv følgerskare på de sociale medie. Bare på Facebook tæller hans følgere over 120 millioner.

Se også: Tidligere storspiller giver ikke meget for Juventus' Ronaldo-planer

Portugiseren er faktisk allerede involveret i en film-aftale med Facebook. Dog ikke som hovedperson selv. Ronaldo er gået sammen basketballspilleren Paul Lee omkring produktionsselskabet Wiip, der skal levere en dramaserie om en gruppe fodboldpiger i New York til Facebook.

Ja, der er så sandelig rigeligt at se til for portugiseren, og ifølge vedholdende skriverier i den spanske presse kan han blive præsenteret som ny Juventus-spiller denne weekend.

Så gør det måske ikke så ondt, at han sammen med Portugal blev slået ud af VM i 1/8-finalen af Uruguay i sidste uge.

4 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere