Ronaldo nusser om dukke: Sender stylist hver måned

Cristiano Ronaldo sender hver måned sin stylist på museum for at ordne voksfiguren

Cristiano Ronaldo går meget op i, at dukken, der forestiller ham selv, ser ordentlig ud (Foto: AP)
Cristiano Ronaldo går meget op i, at dukken, der forestiller ham selv, ser ordentlig ud (Foto: AP)

Det er ingen hemmelighed, at Cristiano Ronaldo går meget op i sit udseende.

Og det skal også komme den voksfigur til gode, der siden december 2013 har stået og forestillet Ronaldo på Museo de Cera i Madrid.

- Cristiano har fortalt os, at vi skal sikre, at hans figur er perfekt, siger museets kommunikationschef, Gonzalo Presa, til Cadena Ser Catalunya.

Se også: Verdensstjerne var for grim for Real Madrid

Og det kræver sit at holde figuren perfekt med Cristiano Ronaldos skiftende udseende.

- Han sender sin egen hårstylist herned én gang om måneden for at børste figuren. Cristiano-figurens hår er naturligt og kommer fra Indien. Det er ikke en paryk, siger Presa.

Ronaldo er en af flere hundrede voksfigurer på museet og angiveligt en af de mest populære.

Se også: Ny Champions League-vært: Kun én dårlig ting ved jobbet

Lørdag spiller den rigtige Cristiano Ronaldo og Real Madrid igen. Her gælder det Athletic Club på udebane i Bilbao. Tirsdag kommer Schalke på besøg i Champions League.

Se Cristiano Ronaldo brillere med flot Panenka-scoring:

12 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere