Ronaldo skriver kontrakt med rivalernes ejer

Cristiano Ronaldo har skrevet kontrakt med marketingselskab ejet af Peter Lim, som også ejer klubben Valencia

Cristiano Ronaldo har indgået aftale med Valencias ejer. (Foto: AP)
Cristiano Ronaldo har indgået aftale med Valencias ejer. (Foto: AP)

Fodboldspilleren Cristiano Ronaldo har indgået et samarbejde med milliardæren Peter Lim, som ejer Valencias fodboldklub.

Peter Lim, som er baseret i Singapore, har mandag meldt ud sammen med den portugisiske fodboldspiller, at de har lavet en kontrakt for seks år. Aftalen skal øge Ronaldos markedsværdi og kendskab i Asien.

Peter Lim har selskabet Mint Media, som nu skal administrere Ronaldos image i Asien. Dog ikke de rettigheder, som ligger hos Ronaldos klub Real Madrid.

Se også: Rasende Ronaldo: Transfer-rygter er løgn

Det kontroversielle, som måske har givet Real Madrid-fans frokosten galt i halsen er, at Peter Lim sidste år overtog aktiemajoriteten i den økonomisk skrantende ligaklub Valencia. Desuden har han en betydende aktiepost og bilproducenten McLaren.

- Ronaldo er ikke bare en god fodboldspiller, han er også en uhyre populær personlighed. Jeg er sikker på, at Cristiano Ronaldo-brandet vil fortsætte med at vokse, siger Peter Lim i en pressemeddelelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Se også: Blandt Premier Leagues største: Schmeichel i fornemt selskab

Se også: Blandt Premier Leagues største: Schmeichel i fornemt selskab Magasinet Forbes anslog tidligere på året, at bokserne Floyd Mayweather og Manny Pacquiao er de eneste sportsfolk, som tjener flere penge end Ronaldo, som tre gange har været kåret som verdens bedste fodboldspiller.

Cristiano Ronaldo er voldsomt populær på de sociale medier. Han har 103 millioner fans på Facebook og 36 millioner følgere på Twitter.

 Se også: Ronaldo-vanvid var nok for håbløse Portugal

Se Ronaldo lave årets bedste Champions League-mål:

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere