Ronaldo tager syrisk flygtning med på banen

Flot gestus: Syvårige Zaid fik sit livs oplevelse, da Real Madrid skulle møde Granada lørdag

Zaid hånd i hånd med Cristiano på vej på banen lørdag. (Foto: AP)
Zaid hånd i hånd med Cristiano på vej på banen lørdag. (Foto: AP)

Det så fuldstændig vanvittigt ud, da en ungarsk tv-journalist for halvanden uge siden blev filmet, mens hun sparkede til en syrisk flygtning.

Fjolset, Petra Laszlo, blev efterfølgende fyret, og livet har nu taget noget af en drejning for den stakkels mand, der blev nedlagt - og som i øvrigt landede ovenpå sin lille dreng, han bar på.

Da tv-klippet gik viralt og blev set verden over, kom det frem, at manden, Osama Abdul Mohsen til daglig havde trænet et drengehold i fodbold i hjemlandet, inden urolighederne tvang dem til at flygte.

Det kom selveste Real Madrid for øre, og man valgte at invitere hele familien en tur til den spanske hovedstad, hvor han nu har fået arbejde på et fodboldakademi i Getafe lige syd for Madrid.

Samtidig er familien blevet installeret i en lejlighed i storbyen, så man kan få et bare nogenlunde normalt liv op og stå igen.

Osama og Zaid ankommer til Barcelona med tog 16. september. (Foto: AP)
Osama og Zaid ankommer til Barcelona med tog 16. september. (Foto: AP)
 

Lørdag eftermiddag var han så på stadion for at se Real Madrid spille mod Granada i ligaen - i øvrigt efter at have hilst på spillertruppen til træning.

De nåede da også lige forbi Real-præsident Florentino Pérez' kontor.

Men ikke nok med det. Hans syvårige søn, Zaid, fik lov at holde Cristiano Ronaldo i hånden, da spillerne løb på banen.

På tribunen sad en pavestolt far med den ældste søn Mohammad og kiggede på.

Billederne af Zaid siger det hele. Drengen fik sig noget af en oplevelse.

Real vandt i øvrigt kampen 1-0 på et mål af Karim Benzema.

Du kan se chok-klippet, hvor manden bliver sparket ned herunder
  Hvorfor den kvindelige journalist valgte at sparke til den løbende mand vides endnu ikke. Samfund - 9. sep. 2015 - kl. 07:51 Chok-video: Her sparker tv-reporter desperate flygtninge ned

1 af 4 Osama og Zaid på vej til Spanien. (Foto: AP)
2 af 4 Zaid ser op på sit forbillede inden lørdagens kamp. (Foto: AP)
3 af 4 Foto: AP
4 af 4 Zaid hånd i hånd med Cristiano på vej på banen lørdag. (Foto: AP)
92 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere