Cristiano Ronaldo har forsikret Real Madrids præsident, Florentino Perez, om, at han ikke løber nogen steder.
Til avisen El Confidencial lægger portugiseren afstand til snakken om et forestående skifte, og han forklarer, at han har givet sin garanti til Perez i en telefonsamtale umiddelbart efter Portugal blev elimineret fra Confederations Cup.
Cristiano Ronaldo erkender samtidig, at han kan have givet rygterne om et skifte væk fra Real Madrid næring ved i landsholdslejren at udtrykke sig negativt om sin situation i Spanien.
- Jeg har aldrig sagt, at jeg vil forlade Real Madrid.
- Under en middag med mine landsholdskammerater har jeg sagt, at jeg var såret, følte mig dårligt behandlet, forfulgt og jagtet som en kriminel, når jeg blot har håndteret min skatte-forpligtelser ud fra de instrukser, som mine rådgivere og advokater i både Spanien og England gav mig, siger Cristiano Ronaldo ifølge avisen El Confidencial.
Telefonsamtalen mellem Florentino Perez og Cristiano Ronaldo fandt sted i onsdags lige efter Portugal var blevet elimineret fra turneringen i Rusland.
Og verdens bedste fodboldspiller bedyrer, at han ikke vil bruge den forestående skattesag til at presse en ny kontrakt igennem med kongeklubben.
- Hvis nogen tænker, at jeg kunne finde på at gå til præsidenten og bruge skattesagen til at få en forbedret kontrakt, så kender de ikke mig. Sådan fungerer jeg ikke, fastslår Cristiano Ronaldo over for avisen.
Cristiano Ronaldo vender retur til Madrid sidst på måneden, hvor skattesagen mod ham indledes. han står anklaget for at han unddraget skattemyndighederne for mere end 100 mio. kr. - 14,8 mio euro.
Barca og Real i transfer-krig: Vil kapre ung komet i danskerklub
Transferkaos: To klubber henter samme spillerMidt i vreden: Ronaldo viser dobbelt-miraklet for første gang
Ronaldo skrider fra turnering: Skal hjem til nyfødte tvillinger