Ros fra stjernen: - Braithwaite er velkommen

Luis Suarez er glad for tilgangen af Martin Braithwaite i FC Barcelona

Luis Suarez har kun pæne ord til overs for sin danske klubkammerat. Her er fem yderligere årsager til, at Braithwaite også er i Barcelona efter sommer. Video: Tariq Mikkel Khan, Ritzau/Scanpix. Producer: Lasse Brøndal

FC Barcelona har både Ousmane Dembélé og Luis Suarez på skadeslisten, og førstnævntes skade er så langvarig, at storklubben i februar fik dispensation til at hente en afløser udenfor transfervinduets åbning.

Valget faldt som bekendt på Martin Braithwaite.

Den danske offensivspiller nåede at spille tre kampe for FC Barcelona, inden ligaen blev suspenderet, og det er uvist, hvornår der igen kan spilles fodbold i Spanien.

 Når der kan, er det overvejende sandsynligt, at Luis Suarez er klar igen. Den uruguayanske stjernespiller er i den afsluttende fase af sin genoptræning.

Han ser frem til at vende tilbage, og han fastslår, at han er meget glad for tilgangen af Martin Braithwaite.

 

- Klubben var heldig med at finde en ny angriber, og han er meget velkommen, fordi han hjælper klubben, siger Luis Suarez ifølge sport365.fr i et interview med det uruguayanske medie Referi.

Han har store forventninger til den resterende del af sæsonen.

- Klubben skal bevæge sig mod det højeste niveau, og vi skal bruge den nuværende pause til at blive bedre og fokusere på de kommende udfordringer. La Liga og Champions League går i gang igen, og vi skal vise, at vi vil vinde begge turneringer, og vi skal vise, hvorfor vi er Barcelona, siger Luis Suarez.

Angriberen har siddet udenfor med en skade siden starten af januar.

Se også: - En af de mest triste aftener i mit liv
Se også: Tidligere Real Madrid-præsident død af corona
Se også: Desperat efter Barça-skifte: Vil gøre alt  
6 kommentarer
Vis kommentarer