Så er den officiel: Real køber Hazard

Real Madrid har officielt bekræftet, at klubben har hentet Eden Hazard i Chelsea

Her scorer Hazard sit andet mål i Europa League-finalen mod Arsenal. Video: Discovery Networks Danmark.

Eden Hazard er officielt Real Madrid-spiller. Det oplyser klubben på sin hjemmeside og på de sociale medier.

At Hazard var på vej til den spanske kongeklub har været en offentlig hemmelighed i et stykke tid, og da den 28-årige belgier efter Chelseas finalesejr i Europa League over Arsenal luftede, at det nok var slut, tog rygterne for alvor til.

Flere internationale medier skrev således, at Eden Hazard allerede var købt til en pris på 750 millioner kroner med mulighed for, at yderligere 350 millioner kroner bliver sendt til Chelsea baseret på midtbanespillerens bedrifter i klubben.

Desuden kom det fredag frem, at Hazard kan se frem til en årsløn på 175 millioner kroner, hvilket gør ham til en af Real Madrids bedst betalte spillere.

Real Madrid oplyser ikke, hvor lang Hazards kontrakt er, men Evening Standard mener at vide, at der er tale om fire år.

Også danske Christian Eriksen spøger i storklubben. Til Ekstra Bladet har han luftet tanken om at prøve noget nyt. Det kræver dog, at Tottenham og Real Madrid kan blive enig om en overgangssum for danskeren.

Her vil Tottenham formentlig forsøge at få omkring en milliard kroner for ham, men en mere realistisk salgspris er nok omkring Hazards eller måske lidt lavere.

Da den 28-årige belgier efter Chelseas finalesejr i Europa League over Arsenal luftede, at det nok var slut, tog rygterne om et skifte for alvor til. Video: Discovery Networks Danmark

Se også: Scorer vanvidsløn: Real Madrid forgylder Hazard

Se også: Fnyser ad Eriksen-handel: 'Er det en joke?'

Se også: Ydmyget Neymar afhørt: Jeg gik i fælden

14 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere