Sælger for 300 millioner - og præsenterer ny spiller

Efter bare en sæson i FC Barcelona skifter den 22-årige angriber Malcom til Zenit Sankt Petersborg, mens Barcelona rykker en ny spiller op på førsteholdet

Malcom er solgt for 300 millioner, og en ny spiller er præsenteret i trøje nummer 16. Foto: Emilio Morenatti/Ritzau Scanpix
Malcom er solgt for 300 millioner, og en ny spiller er præsenteret i trøje nummer 16. Foto: Emilio Morenatti/Ritzau Scanpix

2. division i fodbold begynder denne weekend. Husk at du med et login til Ekstra Bladet + kan se alle de kampe, du skulle have lyst til. Køb dig adgang lige her

Den brasilianske angriber Malcom er fortid i den spanske storklub FC Barcelona.

Klubben meddeler på sin hjemmeside, at den 22-årige Malcom er solgt til russiske klub Zenit Sankt Petersborg.

Ifølge Barcelona lyder prisen på 40 millioner euro svarende til omkring 300 millioner kroner. Prisen lå i samme niveau, da Barcelona sidste sommer hentede Malcom i Bordeaux og gav ham en femårig kontrakt.

Brasilianeren optrådte i 24 kampe for Barcelona, heraf 15 i ligaen. Det blev blot til fire scoringer, men en af dem var til gengæld mod Real Madrid, da han kom på tavlen i sit første El Clasico i Copa del Rey.

Malcom er noteret for flere kampe på brasilianske U-landshold, men har stadig til gode at spille på A-landsholdet.

 

FC Barcelona har fredag til gengæld valgt at hente en af klubbens reserver op på førsteholdet i form af Moussa Wague.

Det melder den catalanske storklub ud på dens officielle hjemmeside.



I den seneste tid har det dog været lidt af en offentlig hemmelighed, at Barcelona havde planer om at gøre Wague til førsteholdsspiller, men nu er senegaleseren endelig blevet præsenteret som en del af truppen.

Derudover er det kommet frem, at backen kommer til at spille med 16, som er et rygnummer, som forpligter da spillere somXavi Hernández og Sergio Busquets tidligere også har spillet med selvsamme tal.

Han bliver den fjerde nye spiller i førsteholdstruppen denne sommer efter Frenkie de Jong, Neto og Antoine Griezmann, og Wague har denne uge trænet med sammen med førsteholdstruppen efter han kom tilbage fra ferie efter Africa Cup of Nations.

I sidste sæson var Moussa Wague med i kampene mod Huesca, Celta og Eibar, men han kan få sin første kamp med sin nye status på søndag mod Arsenal i træningsturneringen Trofeu Joan Gamper.

Se også: Vildt rygte: Milan jagter FCK'er

Se også: Solgt på tilbud: En tredjedel af Liverpools pris

Se også: Fodboldstjerne bliver del af kongefamilie

Foto: Finn Frandsen/Polfoto Sport og Spil KÆMPE Laudrup-interview: - Jeg synes altså kæden falder helt af

4 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere