Scorer igen-igen: Se Ronaldo fortsætte utrolig målstime

Real Madrid vandt takket være Cristiano Ronaldo med 2-1 ude over Eibar i den bedste spanske fodboldrække

Dobbelt målscorer blev Ronaldo igen, og han er nu på 14 mål i de seneste otte kampe. Ritzau/Scanpix  / ANDER GILLENEA
Dobbelt målscorer blev Ronaldo igen, og han er nu på 14 mål i de seneste otte kampe. Ritzau/Scanpix / ANDER GILLENEA

To mål fra Cristiano Ronaldo sørgede for, at Real Madrid lørdag vandt 2-1 på udebane over Eibar i den bedste spanske fodboldrække.

Cristiano Ronaldo bragte Real Madrid foran 1-0 ti minutter før pausen, da han udnyttede en perfekt aflevering fra den kroatiske midtbanespiller Luka Modric.

Hjemmeholdet, som har gjort det godt i denne sæson, gav dog ikke op og kæmpede for at komme tilbage.

Og det lykkedes kort inde i anden halvleg på et hjørnespark.

Eibars forsvarsspiller Ivan Ramis steg til vejrs og fik på et hovedstød udlignet til 1-1 efter 50 minutter.

Men Ronaldo var ikke færdig endnu. Efter 84 minutter udnyttede portugiseren et godt indlæg fra backen Dani Carvajal og gjorde det til slutresultatet 2-1.

Dobbelt målscorer blev Ronaldo igen, og han er nu på 14 mål i de seneste otte kampe. Ritzau/Scanpix  / ANDER GILLENEA
Dobbelt målscorer blev Ronaldo igen, og han er nu på 14 mål i de seneste otte kampe. Ritzau/Scanpix / ANDER GILLENEA
 

Ronaldo er nu oppe på 18 ligamål i denne sæson.

Med sejren har Real Madrid 57 point efter 28 kampe. FC Barcelona fører rækken med 69 point efter 27 kampe.

Eibar har 39 point efter 28 kampe på en placering som nummer otte.

15 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere