Se billederne: Barca-stjerner sviner omklædningsrum til

På sociale medier florerer der nu et klip af FC Barcelonas omklædningsrum efter deres kamp mod Slavia Prag i Champions League - og det er en rodet omgang

Messi og resten af Barca havde det ikke let på Slavia Prags bane i tirsdags. Foto: David W Cerny/Ritzau Scanpix
Messi og resten af Barca havde det ikke let på Slavia Prags bane i tirsdags. Foto: David W Cerny/Ritzau Scanpix

Se klippet længere nede i artiklen

Det var tæt på at blive noget rod for FC Barcelona, da de var på besøg hos Slavia Prag i onsdagens Champions League-opgør, som spanierne dog vandt i sidste ende.

Til gengæld var det en endnu værre svinesti, Lionel Messi og kompagni efterlod i omklædningsrummet efter kampen.

På såvel de sociale som de mere traditionelle medier møder de forsvarende spanske mestre nu stor kritik for deres opførsel.

Af videoen fremgår det nemlig, hvordan der flyder med halvtomme flasker, afrevne holdkort og skrald på gulvet.

Se også: Gent? Genk? Liverpool-fans rejser til forkert by

Herunder kan du, hvordan der så ud, efter Barca havde forladt det lånte omklædningsrum.

Rodet møder nu kritik af et hav af brugere, der mener, at det er respektløs at efterlade sådan en svinesti.

Flere skriver således bare 'målløs' i kommentarfeltet, mens andre går mere hårdt til stålet.

Der er både brugere, der påpeger problemer med madspild og brugere, der kalder spanierne for 'forkælede møgunger'.

Nogen skriver også, at det er rengøringens problem, og at Barcas spillere ikke skal tænke på sådan nogle ting.

Efter et hårdt pres fra tjekkerne, lykkedes det dog for spanierne at snuppe tre point i Prag. Foto: David W Cerny/Ritzau Scanpix
Efter et hårdt pres fra tjekkerne, lykkedes det dog for spanierne at snuppe tre point i Prag. Foto: David W Cerny/Ritzau Scanpix

På banen klarede FC Barcelona ærterne efter et mål af Messi og et selvmål af tjekkerne, så spanierne kunne rejse - hurtigt - hjem med tre point i baggagen.

Efter Barcas 2-1-sejr ligger de fortsat øverst med syv point i Champions Leagues gruppe F, hvor modstanderne fra Prag er bundprop med et enkelt point.

Dortmund og Inter ligger side om side i gruppen med hver fire point.

I kalenderen stod catalanernes næste kamp til at være lørdag mod ærkerivalerne fra Real Madrid, men kampen er udsat til december grundet optøjer i Barcelona.

Det kan du læse mere om i følgende artikler.

De voldsommer protester i Barcelona truer nu El Clásico på Camp Nou. Foto: LLUIS GENE/Ritzau Scanpix Spansk fodbold - 16. okt. 2019 - kl. 14:08 Storby brænder: Nu truer det årets kamp

Barcelona-Real Madrid lørdag 26. oktober er definitivt aflyst - og en ny dato er svær at finde. Foto: Manu Fernandez/Ritzau Scanpix Spansk fodbold - 18. okt. 2019 - kl. 08:59 Kæmpe kaos rammer El Clásico

Det plejer altid at gå heftigt for sig i kampene mellem Barcelona og Real Madrid. Foto: Manu Fernández Spansk fodbold - 24. okt. 2019 - kl. 14:46 Farcen fortsætter: Nu appellerer de

145 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere