Se den her: Kaptajn på knæ efter rædsels-tackling på Durmisi

Enzo Pérez tager Valencias nederlag til Real Betis på sine skuldre, men undskyldninger til danskeren skal man lede længe efter

Mens danske Riza Durmisi ømmede sig med is på anklen (og nok samtidig åndede lettet op over ikke at have fået savet den helt af), så var der anderledes røde ører i Valencias omklædningsrum søndag.

Her sad anfører Enzo Pérez og græmmede sig.

Den argentinske vice-verdensmester var korrekt blevet smidt ud for en dommedags-tackling mod danskeren i begyndelsen af 2. halvleg og havde siden set sit hold kæmpe sig tilbage fra 0-2 til 2-2, inden Betis i sidste minut sikrede sig sejren.

Derfor følte han sig nødsaget til at gå ud og beklage sin opførsel.

- Som kaptajn vil jeg gerne undskylde den handling, jeg foretog. Jeg er hovedansvarlig for nederlaget. Jeg er kun et menneske, og det var forkert af mig. Jeg svigtede holdet. Jeg undskylder til fans og klubben, sagde midtbanespilleren til klubbens hjemmeside søndag - uden så meget som at antyde en hilsen til sit danske offer.

Durmisi var da heller ikke mere medtaget, end at han spillede kampen til ende og kunne smile efterfølgende på et billede med holdkammeraten Joaquín, der scorede til 2-0 og i øvrigt selv har spillet fem sæsoner i Valencia 2006-2011.

Durmisi

TV: Så du den: Durmisi med fantastisk assist til spansk veteran

Sejren var Real Betis' første i den tredje ligakamp denne sæson, og holdet fra Sevilla kravlede op på 13. pladsen i Primera División.

10 kommentarer
Vis kommentarer