Se det her: Målmand laver Neymar-trick på træneren

Til tirsdagens træning forsøgte Courtois sig med et 'Rainbow Flick' på Zidane til stor morskab for sine holdkammerater

Se episoden fra tirsdagens træning her. Video: AP/SNTV

Meget har været skrevet og sagt om Real Madrid-keeper Thibaut Courtois' indsats mellem stængerne den seneste måned.

Den belgiske målmand blev udskiftet i pausen i CL-kampen mod Club Brügge, hvor han før det ikke spillede nogen pragtkamp og lukkede to mål ind. Rygterne gik på at udskiftingen skyldtes angst, hvilket kongeklubben dog afviste på det kraftigste.

Omvendt stod han en pragtkamp ude mod Galatasaray, hvor han var en af banens bedste og medvirkende til at sikre sit hold tre vigtige point.

I weekenden skulle han sammen med resten af Real-holdet have spillet 'El Clasico' i Barcelona, men på grund af de politiske uroligheder i Catalonien er den kamp blevet udsat til 18. december, hvilket betyder, at næste Real Madrid-kamp er hjemme mod Leganes onsdag.

Meget tyder på at Courtois vil være i stødet til den kamp, i hvert fald hvis man dømmer ud fra hans attitude på træningsbanen tirsdag.

Her lavede målmanden det berømte og klassiske trick 'Rainbow Flick', der i disse år især forbindes Neymar, hen over hovedet på cheftræner Zinedine Zidane, til stor morskab for blandt andet Marcelo og Ferland Mendy.

Se den sjove hændelse fra tirsdagens træning i videoen ovenfor.

Se også: Mystik om Real-stjerne: - Det er privat

Eriksen er ikke god nok til Real Madrid, mener Jamie Carragher. Foto: Jason Cairnduff / Ritzau Scanpix. Premier League - 29. okt. 2019 - kl. 08:14 Håner Eriksen: Opfører sig som et barn

Ifølge sportsavisen AS kommer Real Madrid ikke til at købe nye spillere til vinter - hverken Pogba eller Christian Eriksen. Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix Spansk fodbold - 28. okt. 2019 - kl. 17:22 Smækker døren i: Ingen Eriksen til vinter!

12 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere