Annonce:
Annonce:

Sejrer i comeback

Memphis Depay scorede kampens eneste mål, da Xavi vendte hjem til Barcelona og vandt lokalopgøret mod Espanyol med 1-0

Xavi indledte sin trænergerning i Barcelona med en sejr. Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix
Xavi indledte sin trænergerning i Barcelona med en sejr. Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold

Xavi debuterede lørdag som cheftræner i Barcelona, og det gav en hårdt tilkæmpet 1-0-sejr i lokalopgøret mod Espanyol.

Memphis Depay blev matchvinder på et straffespark i starten af anden halvleg, men holdet havde også perioder med hurtigt og chanceskabende spil. Især i første halvleg.

Espanyol skabte i anden halvleg rigeligt med chancer til en udligning, men udeholdet fik ikke scoret.

Barcelona er sekser i tabellen efter sejren. Holdet har 20 point efter 13 kampe. Espanyol er nummer 11 med 17 point.

Barcelona stillede med otte spillere, der har en fortid på klubbens akademi. Xavi havde blandt andre fundet plads til den 17-årige kantspiller Ilias Akhomach, der fik debut og spillede de første 45 minutter.

Den netop tilbagevendte veteran Dani Alves var til gengæld ikke med i truppen, da han først kan blive registeret i januar.

Xavis aftryk på Barcelona-holdet var forholdsvist tydeligt, men i en intens første halvleg blev det mest til masser af hurtigt kombinationsspil og lige ved og næsten-situationer.

Hjemmeholdet havde en lille håndfuld kvalificerede afslutninger i de første 45 minutter, men Espanyol var også tæt på en enkelt gang. Barcelona-keeper Marc-André ter Stegen var dog vågen.

1-0-målet kom i stedet kort inde i anden halvleg, da Barcelona til hjemmeholdets store utilfredshed blev tilkendt et straffespark, som den hollandske angriber Memphis Depay omsatte.

Efterhånden som anden halvleg skred frem, pressede Espanyol hårdt på mod et Barcelona-hold, der bedømt på dagens kamp er i bedring, men endnu har et stykke til helbredelse.

Offensivspilleren Raul de Thomas var udeholdets mest nærgående spiller, men to gange måtte han nøjes at se bolden tage stolpen i stedet for at gå i nettet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Der er ingen grænser for TV 2’s mangel på tillid til egne seeres åndsevner
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: