Sensationel optræden: Komet sprænger skalaen

Alexander Isak løber med overskrifterne efter sin pragtpræstation for Real Sociedad på Bernabéu

Torsdag aften blev Real Madrid sendt til tælling af Real Sociedad. Se kampens hæjdepunkter her.

Se Brøndby i frokostpausen - og AGF mod FCK i finalen! Ekstra Bladet ++ viser fredag de afgørende kampe i Atlantic Cup. Køb adgang her!

Når en svensker rammer forsiderne, plejer det at være Zlatan Ibrahimovic. Men i Sverige har de fået en ny angrebsstjerne, der lyser op på den internationale stjernehimmel.

Alexander Isak er brandvarm og bliver i spanske medier hyldet efter sin brandkamp på Bernabéu torsdag aften.

Den 20-årige svensker scorede to gange, da Real Sociedad overraskede stort på det ikoniske stadion i den spanske hovedstad. Holdet fra Baskerlandet vandt 4-3 og er klar til semifinalen i Copa del Rey.

Alexander Isak rammer forsiden af Marca efter sin storkamp mod Real Madrid.
Alexander Isak rammer forsiden af Marca efter sin storkamp mod Real Madrid.

To gange i 2. halvleg klaskede han iskoldt bolden i nettet og nåede også at lægge op til sit holds sidste scoring, inden han efter knap 70 minutter blev udskiftet ved stillingen 4-1.

Real Madrid-tilhængerne var på det tidspunkt naturligvis stærkt frustrerede, men på Bernabéu anerkender man store præstationer, og Isak fik klapsalver fra hjemmeholdets tilskuere.

'Han drev hele Real Madrid-forsvaret til vanvid', skriver den store sportsavis Marca, der kalder Isak for en kirurg i straffesparksfeltet.

Allerede i 1. halvleg var den unge svensker tæt på scoring, og efter pausen lykkedes det. Først med venstre, så med højre.

Faktisk sendte Isak efter pausen bolden i nettet tre gange, men fik - korrekt - underkendt en scoring for offside.

'En fantastisk Isak sender Zinedine Zidane ud', skriver AS, der naturligvis har den farlige svensker som banens bedste.

Skandinavisk fest i Madrid! Norske Martin Ødegaard kom også på måltavlen. Foto: Susana Vera
Skandinavisk fest i Madrid! Norske Martin Ødegaard kom også på måltavlen. Foto: Susana Vera

Størst roser får Alexander Isak i den baskiske avis Diario Vasco, der jubler over Real Sociedads store pokalpræstation.

De tilføjede Real Madrid det første hjemmebanenederlag i denne sæson.

'En mesterværk' skriver Diario Vasco, der mener, at Real Madrid-forsvarerne kommer til at have mareridt om den svenske angriber.

Isak scorer i avisen et 6-tal - på en skala der ellers kun går til 5!

'En historisk karakter for en uforglemmelig indsats', lyder begrundelsen.

Real Sociedad finder fredag eftermiddag ud af, hvem de møder i semifinalen i Copa del Rey.

De tre andre hold i lodtrækningsbowlen er Athletic Bilbao, der sendte FC Barcelona ud, samt Granada og Mirandés.

Køb adgang til at se Copa del Rey her

Foto: Tariq Mikkel Khan Dansk fodbold Eksklusivt på Ekstra Bladet: Se Brøndby, FCK og AGF

Lionel Messi og Barcelona er færdige i den spanske pokalturnering efter nederlag til Athletic Bilbao. Foto: Ander Gillenea/AFP Spansk fodbold Pokalchok for Barcelona

Ehlers bankede mestrene igen. Foto: DILIP VISHWANAT/Ritzau Scanpix Ishockey Slår mestrene for anden gang i træk

9 kommentarer
Vis kommentarer