Sevilla brænder straffespark i nullert mod Villarreal

Samir Nasri kunne ikke score fra 11 meter, og så fik Sevilla kun et enkelt point ud af hjemmekampen

Sevilla måtte søndag indkassere sit blot andet pointtab på hjemmebane i denne sæson i Primera Division.

Den spanske fodboldklub måtte nøjes med 0-0 hjemme mod Villarreal, der omvendt spillede uafgjort for sjette gang af ti mulige på udebane.

Sevilla havde fem minutter inde i anden halvleg en gylden mulighed for at score, da Villarreals Mario Gaspar Perez begik et klodset straffespark.

Villarreals målmand, Sergio Asenjo, reddede imidlertid straffesparket fra Samir Nasri.

Otte minutter før tid var målmanden igen vaks og leverede en meget flot redning, da Sevillas indskiftede Vicente Iborra forsøgte sig med et hovedstød.

Sevilla er nummer tre i Primera Division med 43 point for 21 kampe.

Real Madrid fører ligaen med 46 point for 19 kampe, mens FC Barcelona er nummer to med 45 point for 21 kampe.

Villarreal indtager femtepladsen med 35 point for 21 kampe.

Den ukrainske landsholdsspiller Roman Zozulya er tilbage i Betis efter et af de korteste lejeophold i historien. (Foto: AP) Spansk fodbold Fans i oprør over stjerne-handel: Nu har sagen fået drastisk afslutning

Spansk fodbold Sort uheld efter alvorlig knæskade: Dansk veteran igen under kniven

Intl. fodbold Zidane roser buhende fans

0 kommentarer
Vis kommentarer