Sevilla og Krohn-Dehli får ny træner

Unai Emery har opsagt sit job i Sevilla, der i stedet henter Jorge Sampaoli ind på trænerposten

Jorge Sampaoli er Krohn-Dehlis nye træner. (Foto: AP)
Jorge Sampaoli er Krohn-Dehlis nye træner. (Foto: AP)

Sevilla og klubbens danske spiller, Michael Krohn-Dehli, skal have ny træner, efter at Unai Emery søndag har valgt at sige sit job op.

Manden, der har ført Sevilla til tre titler i træk i Europa League, stopper efter tre sæsoner i den spanske fodboldklub.

- Sevilla har modtaget en henvendelse fra Unai Emerys advokater, om at Emery i næste uge har til hensigt at afbryde ansættelsesforholdet og ikke ønsker at fortsætte som træner i sæsonen 2016-17, skriver klubben på sin hjemmeside.

Unai Emery fik sit trænergennembrud i Valencia, og efter et kort ophold i Spartak Moskva kom han til Sevilla i 2013, hvor han især vil blive husket for triumferne i Europa League.

Unai Emery bliver rygtet til PSG. (Foto: AP)
Unai Emery bliver rygtet til PSG. (Foto: AP)
 

Træneren er på rygtebørsen favorit til at blive ny træner i Paris Saint-Germain, men foreløbig er der ikke kommet noget ud om den 44-årige træners fremtid.

Helt uventet er Emerys afgang næppe kommet for ledelsen i Sevilla.

I hvert fald meddeler den spanske klub, at man allerede har en afløser i kikkerten, nemlig den tidligere chilenske landstræner Jorge Sampaoli, der mandag kommer til Sevilla for at forhandle en kontrakt på plads.

Se også: Medier: Spansk succes-træner overtager PSG

Coke blev dobbelt målscorer i 3-1-sejren mod Liverpool (Foto: AP) Europa League - 18. maj. 2016 - kl. 23:40 Sevilla-helt kæmpede for skadet Krohn-Dehli

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere