Annonce:
Annonce:

Sevilla vinder uden Delaney

Sevilla snuppede en smal sejr over Getafe uden Thomas Delaney, der ifølge spansk avis bøvler med en skade

Sevilla jubler over Rafa Mirs frække 1-0-mål i sejren over Getafe. Foto: Cristina Quicler/Ritzau Scanpix
Sevilla jubler over Rafa Mirs frække 1-0-mål i sejren over Getafe. Foto: Cristina Quicler/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold

Sevilla ligner det eneste hold, der kan true Real Madrid i kampen om det spanske mesterskab i denne sæson, og søndag tog klubben en pligtsejr.

Hjemme i egen hule vandt Sevilla med 1-0 over Getafe, der ligger og roder rundt i den nederste halvdel af tabellen.

Thomas Delaney var igen helt ude af truppen i Sevilla. Ifølge lokalavisen Diario de Sevilla har cheftræner Julen Lopetegui meldt danskeren ude i flere kampe på grund af en muskelskade.

Han har nu holdt pause i tre fodboldkampe - to i La Liga og en i pokalturneringen.

Men holdkammeraterne klarede altså udmærket skærene mod Getafe og lægger dermed en smule pres på Real Madrid, som er på førstepladsen.

Sevilla er nu fem point efter og har en kamp i hånden. Hvis den bliver vundet, er der kun to point mellem de to hold, og så bliver det pludselig spændende.

Annonce:

Angriberen Rafa Mir stod for kampens højdepunkt søndag eftermiddag, da han efter 22 minutter diskede op med et spektakulært mål.

I stedet for at sparke normalt til bolden, lod han et indlæg gå bag om støttebenet, inden han med hælen prikkede den mod mål.

Det havde David Soria i Getafe-målet øjensynligt ikke regnet med. I hvert fald nåede han ikke at reagere, selv om han havde sat sig ned til stolpen for at afværge.

Rafa Mir scorede faktisk igen efter pausen, men denne gang blev målet annulleret på grund af offside. Også Getafe fik undervejs i opgøret annulleret et mål på grund af offside.

Tidligere søndag tog Rayo Vallecano imod Real Betis. Her endte det 1-1. Betis er nummer tre i tabellen med 33 point for 20 kampe.

Atlético Madrid spillede 2-2 ude mod Villarreal i søndagens sene kamp. I den kamp scorede Atlético-angriberen Angel Correa et drømmemål til 1-0.

Annonce:

Den 26-årige argentinske offensivspiller opsnappede bolden ved midterlinjen og hamrede den straks mod mål med perfekt teknik, så den sejlede i mål.

Det vilde åbningsmål var dog ikke nok til sejr for det forsvarende mesterhold, som er nummer fire med 33 point efter 20 kampe.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Har dansk spiontjeneste ofret sin mand?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: