Den mordforsøg- og røveri-sigtede forsvarsspiller Ruben Semedo er blevet suspenderet af sin spanske klub Villarreal som følge af den sag, som har ramt spilleren.
Dermed kommer Semedo ikke til at modtage løn i den kommende tid.
Det skriver blandt andet engelske Sky Sports.
Sagen handler om, at Semedo skulle have bundet, angrebet og truet en mand i en hændelse i sidste uge. Her skulle Semedo og to andre mænd have holdt en person fanget, mens de røvede hans lejlighed.
Semedo har torsdag været for en dommer, hvor han nægtede sig skyldig. Dog tager Villarreal sagen meget alvorligt, og de har valgt at suspendere spilleren indtil sagen er afgjort. Det melder klubben på deres hjemmeside.
Villarreal hentede den tidligere portugisiske U21-landsholdsspiller fra Sporting Lissabon sidste sommer.
Købt for 100 millioner - nu er fodboldstjerne sigtet for drabsforsøg
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.