Skadet i 90 dage: Bale scorer i comeback

Den walisiske offensivspiller skulle bruge under et kvarter på at vise, at han stadig kan score mål

Foto: AP
Foto: AP

Fodboldspilleren Gareth Bale kom, så og sejrede, da han lørdag gjorde comeback for Real Madrid efter knapt tre måneders skadespause.

Den walisiske stjernespiller blev sendt på banen cirka 20 minutter før tid i Reals hjemmekamp mod Espanyol, og et lille kvarter senere scorede Gareth Bale til slutcifrene 2-0.

Han blev sendt afsted i venstre side med en god aflevering fra Isco, og Gareth Bale afsluttede diagonalt og iskoldt, som havde han slet ikke været væk fra banen.

Isco stod også bag 1-0-scoringen, som Alvaro Morata headede ind efter lidt over en halv times spil.

Netop Alvaro Morata var spilleren, som Gareth Bale afløste, da han blev sendt på banen.

Med sejren fører Real Madrid den spanske Primera Division med 52 point for 21 kampe.

FC Barcelona er nummer to med 48 point for 22 kampe.

Tidligere lørdag vandt Atlético Madrid 4-1 ude over Sporting Gijón.

Atlético Madrid så længe ellers ud til at måtte nøjes med det ene point, men ti minutter før tid tog en vis herre ved Kévin Gameiro.

Den indskiftede spiller lavede et hattrick på cirka fem minutter og sørgede for en på papiret overbevisende sejr.

Atlético Madrid indtager fjerdepladsen med 45 point for 23 kampe.

Se også: Ikke sket siden 1914: Miniput skaber historisk FA Cup-sensation

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere