Skandaløst: Real Madrids stjerneskud bidt i hovedet

Vinícius Júnior blev søndag bidt af kaptajnen for Atletico Madrids B-hold, Tachi, da han spillede mod dem i en kamp for Real Madrids reservehold

Se den bizarre hævnakt her. (Video: AP/SNTV)

Real Madrid købte det store, unge talent Vinícius Júnior i brasilianske Flamengo for 45 millioner euro, hvilket svarer til omkring 340 millioner kroner, da han blot var 16 år gammel.

Han blev i Flamengo en enkelt sæson mere, før han denne sommer rykkede til Real Madrid, hvor han i øjeblikket spiller for reserveholdet.

Den 18-årige brasilianer var med i lokalderbyet mod ærkerivalerne fra Atletico Madrid, da de to holds reserver tørnede sammen, og det blev et Vinícius show af dimensioner, da han totalt stjal alt fokus i kampen.

To flotte mål blev det til fra Vinícius Júnior, men det var ikke det, der var mest opsigtsvækkende omkring ham i kampen.

Han blev nemlig bidt i hovedet af ingen ringere end kaptajnen hos Atletico, Tachi.

Den besynderlige situation opstod efter en smule tumult, hvor de to spillere rullede rundt på græsset efter et lille sammenstød.

Tachi tog herefter fat i Vinícius Júnior og fortsatte til at bide ham i hovedet.

Vinícius var forståeligt nok meget chokeret over biddet, som naturligvis ikke hører hjemme på en fodboldbane overhovedet.

Endnu mere besynderligt er det måske, at han ikke blev smidt ud af banen for hændelsen. Dommeren valgte nemlig at give begge spillere et gult kort, hvilket muligvis kan forklares af, at han ikke har set selve bidet, men blot situationen op til.

dette link findes et billede af situationen.

Se også: DBU afviser spillerne: Det er et afbud

Se også: Forrygende Fischer sprudler i ny FCK-triumf

Se også: Forløbet bekræftet: DBU ville smide Agger af landsholdet

6 kommentarer
Vis kommentarer