Skattefar lænser Barça-stjerne: Mister yachten og privatflyet

Neymar må vinke farvel til en del af sine rigdomme på grund af skattesnyd

På banen er Neymar flyvende. Udenfor er der problemer med skattefar. (Foto: AP)
På banen er Neymar flyvende. Udenfor er der problemer med skattefar. (Foto: AP)

I FC Barcelona udgør Neymar den ene tredjedel af verdens allerskarpeste angrebstrio.

Sammen med Lionel Messi og Luis Suarez  har brasilianeren skudt FC Barcelona til tops i både La Liga og i Champions League, men hjemme i Brasilien kniber det i den grad med successen udenfor banen.

Således skriver ESPN tirsdag, at de brasilianske skattemyndighederne har spillet med musklerne i den verserende sag om skatteunddragelse  mod stjerneangriberen.

Se også: Neymar er tavs efter forklaring i Madrid

Og det er gået hårdt ud over fodboldmillionærens bekostelige samling af statussymboler.

Myndighederne har nemlig beslaglagt blandt andet Neymars yacht, hans private jet samt adskillige ejendomme i Brasilien.

I alt har retten i Sao Paolo besluttet, at indefryse en række fodboldstjernens værdier til en samlet pris af godt 335 mio. kroner i det seneste kapitel i den skattesag, som har kørt mod Neymar siden sidste år.

Her blev angriberen fundet skyldig i at have unddraget sig skatte-indbetalinger for i alt 104 mio. kroner i perioden 2011-13, mens han spillede for Santos. Neymar har gentagne gange afvist at have begået ulovligheder.

Retten i Sao Paolo indefrøs hans værdier allerede i september, og brasilianske aviser skriver, at myndighederne i sidste uge afviste hans appel

Se også: Barcelona-stjerne idømt betinget fængselsstraf

Det er ikke første gang, at Neymar har rod i selvangivelsen.

I januar blev Neymar og hans far idømt en bøde på godt 745.000 kroner for manglende skatteindbetalinger i perioden 2007-08.

Neymar nyder at dase til søs. Her holder han yacht-ferie på Ibiza i 2015. (Foto: All Over Press)
Neymar nyder at dase til søs. Her holder han yacht-ferie på Ibiza i 2015. (Foto: All Over Press)

Trods de store beløb og sagens alvor, så vurderer Iagaro Jung Martins, der er revisor hos de brasilianske skattemyndigheder, ikke, at Neymar risikerer at ende bag tremmer.

- Han kan stadig appellere beslutningen, men den er et skridt fremad. Der er ikke noget nyt i forhold til sidste år. Hvis han betaler, hvad han skylder, er sagen lukket. Vores lovgivning er ikke så hård, siger han.

Det er dog ikke den eneste retssag, Neymar bokser med i øjeblikket.

Neymar må nu undvære sin yacht, når mavemusklerne skal vises frem. (Foto: All Over Press)
Neymar må nu undvære sin yacht, når mavemusklerne skal vises frem. (Foto: All Over Press)

I Spanien har brasilianeren været i retten på grund af uregelmæssigheder i forbindelse til hans skifte fra Santos til FC Barcelona i 2011.

I hele taget har en anseelig del af Barcelona-truppen problemer med skattefar.

Således har både Lionel Messi, Javier Mascherano og Dani Alves også været involveret i sager om manglende skatteindbetalinger.

Se også: Messis skattesag begynder snart: Risikerer fængsel

Se også: Skjulte millioner: Neymar skal i retten i bedragerisag

Her slagter Neymar og Barcelona Wass og Celta:

47 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere