Skelsættende øjeblik: - Jeg tog det for givet

En stærk mentalitet var en hovedårsag til, at FC Barcelona skrev kontrakt med mig, siger Martin Braithwaite

Martin Braithwaite lagde sin holdning til karrieren om som 18-årig, og det har været med til at føre ham til FC Barcelona, fortæller han. Foto: AFP
Martin Braithwaite lagde sin holdning til karrieren om som 18-årig, og det har været med til at føre ham til FC Barcelona, fortæller han. Foto: AFP

En væsentlig grund, til at FC Barcelona i februar overraskede hele fodboldverdenen ved at skrive kontrakt med Martin Braithwaite, var den danske landsholdsspillers indstilling til tilværelsen.

Det siger angriberen i et interview med det franske nyhedsbureau AFP.

- Jeg fik en fornemmelse af, at de virkelig havde kendskab til mig. De vidste, hvor stærk jeg er mentalt, og de sagde, at det var en af de ting, der fik dem til at gå efter mig, siger danskeren om sit første møde med klubbens præsident, Josep Maria Bartomeu, og sportsdirektør Eric Abidal.

- De var overbevist om, at jeg kunne klare det, tilføjer han om udfordringen ved pludselig at være holdkammerat med Lionel Messi og holdets andre stjernespillere.

Den hårdhed, som klubbens ledelse havde observeret hos danskeren i hans succesfyldte tid hos Leganes, et af de mindre hold i den bedste spanske liga, har han opbygget, siden han som 18-årig brækkede et ben i en kamp for Esbjerg.

- Jeg var allerede professionel fodboldspiller, men jeg respekterede ikke jobbet, og jeg tog det for givet, siger han.

Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix
Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix
 

Derfor begyndte han at sætte sig mål for karrieren. Ambitionerne blev noteret i et hæfte. Deriblandt et håb om at spille i den franske liga for Toulouse. Tre-fire år efter skrev han kontrakt med netop den klub.

- Da jeg så, at jeg tidligere havde skrevet Toulouse på en side med målsætninger, tænkte jeg 'wow, tankens kraft er virkelig stærk', siger han.

Da kontrakten med Barcelona faldt på plads, blev købet af Braithwaite af flere eksperter betegnet som en nødløsning for den langtidsskadede Ousmane Dembélé.

- Folk betragter mig som en nødløsning, fordi det var sådan, jeg kom her til. Hvad, folk ikke ved, er, at jeg i så mange år har overbevist mig selv om, at jeg ønsker at være her. Det er ikke et tilfælde, siger han.

- Jeg har skrevet under for fire år, og jeg ser min fremtid her, siger han om den spanske topklub.

Se også: Borgmester: Landsholdet er større end Touren

Se også: Få det nu fixet, Frank

Da Danmark i november kvalificerede sig til EM, havde de landsholdsspillere udsigt til flere kampe på hjemmebane i København. Nu er det ikke længere sikkert, at EM-festen kommer forbi den danske hovedstad. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Sponsorkamp truer dansk EM-fest

17 kommentarer
Vis kommentarer