Skrev historie med mål-show: Real Madrid jagter Bundesliga-hit

Real Madrid pønser på at snuppe Bundesligaens topscorer, inden han skriver permanent under med Eintracht Frankfurt

Næste stop Real Madrid? Luka Jovic har haft en fremragende sæson i Eintracht Frankfurt. Foto: Ritzau Scanpix
Næste stop Real Madrid? Luka Jovic har haft en fremragende sæson i Eintracht Frankfurt. Foto: Ritzau Scanpix

Foto: Jens Dresling Fodbold - 31. jan. 2019 - kl. 07:43 SLUT: Sådan lukkede transfervinduet

Real Madrid har ifølge det spanske medie AS udset sig angriberen, der skal banke liv i storklubbens offensiv igen.

Valget er angiveligt faldet på den 21-årige Bundesliga-sensation Luka Jovic, der har haft en forrygende sæson for Eintracht Frankfurt og med 13 scoringer aktuelt er topscorer i den bedste tyske række.

Blandt andet på grund af et sandt målshow i oktober mod Düsseldort, hvor Jovic scorede fem gange i 7-1-sejren.

Her er serberen på udlån fra Benfica, der har sendt ham til Frankfurt for at få hår på brystet og scoringer på samvittigheden. Aftalen løber i denne og næste sæson, ligesom der er inkluderet en option med mulighed for køb.

Det forventes Frankfurt at effektuere, hvis ikke Barcelona eller Bayern München kommer dem i forkøbet. De to storklubber skulle ifølge det spanske medie også have vist interesse i angriberen.

Luka Jovic skulle være varmest emne som erstatning for ustabile Karim Benzema, efter at Real Madrid er nået frem til at Edinson Cavani og Robert Lewandowskis fødselsattester har for mange år på bagen, mens drømmen om Harry Kane er skrinlagt på grund af et heftigt prisskilt på Tottenham-angriberen.

Real Madrid er i øjeblikket nummer tre i La Liga og har noget utraditionelt blot scoret 34 mål i 21 kampe. Karim Benzema er topscorer med ni mål.

Se også: Dansk landsholdsspiller købt fri af udenlandsk topklub

Se også: Dansker foran stort skifte i Italien

Sport og Spil Her er de billige fund til dit Super-managerhold

2 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere