Skuffelse for Krohn-Dehli: Målløse Celta kikser igen

Celta gik for tredje kamp i træk fra banen uden at score, da holdet tabte 0-1 hjemme til Eibar

Det går alt andet end godt for Michael Krohn-Dehli i det spanske, hvor han igen har tabt med Celta Vigo. (Foto: AP)
Det går alt andet end godt for Michael Krohn-Dehli i det spanske, hvor han igen har tabt med Celta Vigo. (Foto: AP)
Følg Fodbold

Det er blevet hverdag for Celta, der ellers startede sæsonen med imponerende resultater i den bedste spanske fodboldrække.

Siden holdets sensationelle 1-0-sejr på Camp Nou over Barcelona 1. november har Michael Krohn-Dehli og holdkammeraterne ikke scoret et eneste mål og er i gang med at melde sig ud af topstriden i Primera Division.

Beckham og søn rystede efter trafikuheld

Lørdag aften blev det til en ny skuffelse, da Celta på hjemmebane tabte med 0-1 til upåagtede Eibar efter en kamp, som hjemmeholdet ellers dominerede totalt.

Celta spillede flot fodbold og havde stort set bolden hele tiden, men holdet manglede igen gennemslagskraft i front og spillede sig frem til forbløffende få åbne chancer.

 

Engelsk fodboldstjerne: Tæt på døden 19 gange

Michael Krohn-Dehli havde vel nok hjemmeholdets to bedste forsøg og må særligt ærgre sig over, at hans afrettede langskud i dommerens tillægstid prellede af på overliggeren.

Danskeren markerede sig første gang, da han efter godt et kvarters spil tordnede til bolden med en halvflugter, men kuglen strøg lige forbi den ene stolpe.

Vilde Real Madrid: 1,2,3...16 sejre i træk

Efter en halv times spil scorede Manu del Moral så det, der skulle vise sig at blive kampens eneste mål, da han tørt satte bolden ind ved nærmeste stolpe, og derefter brugte gæsterne resten af kampen på at forsvare sejren hjem.

Det flotte resultat betyder, at Eibar rykker frem på en 10.-plads, mens Celta fortsat er nummer syv.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind