Real Madrids træner, Zinedine Zidane, er skuffet efter onsdagens udsatte ligakamp mod Barcelona, der endte målløs.
I kampen dominerede Real Madrid på Barcelonas hjemmebane, Camp Nou, men for første gang i 17 år endte El Clasico uden scoringer.
- Vi fortjente så meget mere, men sådan er fodbold, siger Real Madrids træner efter kampen.
- Hvis man skaber chancerne, skal man også score på dem, og det formåede vi ikke. Når spillerne spiller sådan på dette stadion, fortjener vi mere, siger han.
Med det uafgjorte resultat ligger de to storklubber side om side på førstepladsen i ligaen med 36 point hver efter 17 kampe.
Holdene mangler stadig at spille det omvendte opgør i Madrid.
Barcelonas træner, Ernesto Valverde, erkender efter kampen, at holdet havde svært ved at hamle op med Real Madrids taktik.
- Vi kunne ikke overvinde deres presspil så godt, som vi ville, og de skabte nogle problemer for os, siger Valverde.
- Vi ville gerne have vundet på hjemmebane, men det var svært. Det er meget tæt i ligaen, og det vil det være helt til slut, siger han.
Kampen skulle oprindeligt være spillet 26. oktober, men blev udskudt grundet protester i Barcelonas gader for catalansk selvstændighed.
18-årig bliver Bayern-helt i overtiden
Schmeichel blev den store helt: Sender Leicester i semifinalen
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.