Smider 416 millioner kroner: Køber stjerneangriber fri

Atlético Madrid er blevet enige med Chelsea om at købe Alvaro Morata, der har været lejet ud til klubben i år

Alvaro Morata skifter til Atletico Madrid på en permanent transfer. Foto: AP/Alastair Grant
Alvaro Morata skifter til Atletico Madrid på en permanent transfer. Foto: AP/Alastair Grant

Alvaro Morata skifter permanent til Atlético Madrid.

Den spanske klub er blevet enig med Chelsea om at købe angriberen, der har været lejet ud til Madrid-klubben siden januar i år.

Det bekræfter begge klubber på deres hjemmesider.

Aftalen begynder officielt, når Moratas lejeophold i Atlético slutter 1. juli 2020.

Prisen er ikke officiel, men flere medier heriblandt goal.com peger på en transfersum på 50 millioner pund - svarende til 416 millioner kroner.

Morata her med Andreas Christensen skifter permanent til Atlético. Foto: EDDIE KEOGH/Ritzau Scanpix
Morata her med Andreas Christensen skifter permanent til Atlético. Foto: EDDIE KEOGH/Ritzau Scanpix
 

26-årige Morata vender dermed permanent tilbage til spansk fodbold og den klub, hvor han var tilknyttet som ungdomsspiller, inden han via Getafe skiftede til rivalen Real Madrid.

Spanieren slog dog aldrig for alvor igennem i Real Madrid som en angriber, klubben ville satse på.

Han spillede to sæsoner i Juventus med stor succes, inden han vendte tilbage til Real Madrid, som i 2017 solgte ham til Chelsea.

Heller ikke i Premier League-klubben formåede Morata at leve op til forventningerne, og klubben lejede ham ud til Atlético. Inden da nåede han at spille 72 kampe for Chelsea med 24 mål til følge.

I Atlético har han siden sin debut 3. februar scoret seks mål i 17 kampe for klubben.

Morata er ikke den eneste angriber, der har sikret sig en kontrakt med den spanske storklub.

Tidligere på ugen meddelte Atlético Madrid, at klubben har købt 19-årige João Félix i Benfica på en syvårig aftale.

João Félix havde en frikøbsklausul på 120 millioner euro, men Atlético bød i hvert fald 126 millioner euro, svarende til 940 millioner kroner, for angriberen.

Se også: Brøndby taber sidste test

14 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere