Snød målmanden totalt: Spektakulær scoring i pokalbrag

Real Betis smed en 2-0-føring på hjemmebane mod Valencia og måtte nøjes med 2-2 i det første af to semifinaleopgør i Copa del Rey. Daniel Wass blev skiftet ind i slutfasen

Kevin Gameiro har udlignet og sikrer Valencia 2-2 i det første møde med Betis. Foto: Marcelo Del Pozo/Reuters/Ritzau Scanpix
Kevin Gameiro har udlignet og sikrer Valencia 2-2 i det første møde med Betis. Foto: Marcelo Del Pozo/Reuters/Ritzau Scanpix

Valencia med Daniel Wass på banen i slutminutterne slap fra Sevilla med 2-2 i den første af to pokalsemifinaler mod Real Betis torsdag aften.

Hjemmeholdet var kommet på 2-0, inden Valencia med et brag af en slutning på kampen fik scoret to gange og sikret et mere end tilfredsstillende udgangspunkt inden returopgøret.

Centralt i den fortælling stod den franske angriber Kevin Gameiro, der først lagde op til den russiske VM-helt Denis Cheryshev, der reducerede med 20 minutter igen, mens Gameiro selv udlignede i overtiden - på i øvrigt fremragende forarbejde af Rodrigo.

Det var dog veteranen Joaquín, der tiltvang sig mest opmærksomhed, da han efter 54 minutter sendte et hjørnespark ind i feltet. Den 37-årige stjerne og tidligere VM-profil for Spanien har alle dage haft et godt spark, og det blev illustreret til stor overraskelse for Valencia-keeper Jaume Doménech.

Det kom helt bag på denne, at bolden sejlede i nettet, og så var 2-0-føringen en kendsgerning. I øvrigt til stor jubel på Benito Villamarín i den sydlige del af Sevilla.

Wass på banen mod slutningen
Opgøret var begyndt intenst og nervøst. Valencia trak sig tilbage på banen og gav initiativet til Betis, der dog ikke virkede til at ville risikere for meget i indledningen og sjældent kom til farlige forsøg.

I 1. halvlegs sidste minut tog hjemmeholdet føringen, da Loren headede bolden i kassen - i øvrigt også efter et hjørnespark - til pausestillingen 1-0.

Små ti minutter efter pausen fordoblede Betis føringen på Joaquíns forrygende spark.

Daniel Wass blev sendt på banen i 78. minut, og han var dermed med til at skaffe Valencia et fremragende udgangspunkt til returopgøret, der spilles på Mestalla i Valencia 28. februar. Dagen forinden afvikles returopgøret i den anden semifinale, hvor Real Madrid tager imod FC Barcelona efter 1-1 på Camp Nou onsdag i det første møde.

Se også: Brøndby vil rejse kæmpebeløb

Vonn fik enden på komedie. Foto: Ritzau Scanpix Skisport - 7. feb. 2019 - kl. 22:55 Av! Ski-stjerne viser blå røv

Se også: Sand om afdød manager: Han kaldte mig svigersøn

Se også: Michael Laudrup flytter

Hvilke Superliga-stjerner skal på dit hold? Sport og Spil Bankede alle i efteråret: Super-manager viser sit nye vinderhold

Sport og Spil Her er de billige fund til dit Super-managerhold

Italien er Joachim Andersens legeplads. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Superløn og luksus-liv: Kom med hjem til Danmarks Serie A-styrmand

1 kommentar
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere