Sort Barca-uge: Ikke sket i 19 år

De er helt nede og vende i Barcelona. To nederlag i træk på hjemmebane, et tabt mesterskab og ydmygelser på tilskuerpladserne

Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix
Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix
Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold
Følg Spansk fodbold

Nu gik det ellers lige så godt.

Syv ligakampe i træk vandt FC Barcelona - heriblandt den meriterende 4-0-triumf på Bernabéu.

Men mesterskab bliver det ikke til i år. Ja, faktisk runder de sæsonen af fuldstændig uden tilføjelser til pokalskabet, hvilket er en reel skamplet i storklubben.

For Skærtorsdag tabte de hjemme til Eintracht Frankfurt.

Eintracht Frankfurt...

De smager sikkert stadig på klubnavnet i Barcelona, hvor mange fans nok stadig går og undrer sig over, hvad der lige skete mod midterholdet fra Bundesligaen.

Og 2. påskedag var den så gal igen. Og igen på hjemmebanen Camp Nou. Mod Cádiz fra bunden af La Liga.

Undermålere
To nederlag i træk. På hjemmebane. Mod undermålere.

Sidst det skete var profilerne på holdet Frank de Boer, Gaizka Mendieta og Marc Overmars. Det var i april 2003. Og dengang var det Deportivo La Coruña og Juventus. Anderledes hårde modstandere.

Javier Saviola i selskab med hollænderne Cocu, Overmars og de Boer i en kamp i 2002-03-sæsonen. Foto: Gustau Nacarino/Reuters/Ritzau Scanpix
Javier Saviola i selskab med hollænderne Cocu, Overmars og de Boer i en kamp i 2002-03-sæsonen. Foto: Gustau Nacarino/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Der er 15 point op til Real Madrid, der vinder mesterskabet lige om lidt. Det er bare et spørgsmål om tid. Og selvom Barca ligger nummer to, må ånden fra de næste fire-fem kunne mærkes i nakken på Xavi og co.

Fem hold ligger indenfor fem point i en intens kamp om Champions League-billetter. Og der venter stadig gysere mod Real Sociedad, Real Betis og Villarreal, der alle er med i den kamp.

Læs også: Rasende Xavi kritiserer egne spillere

Men det er ikke det eneste, der optager sindene i Cataloniens hovedstad.

Også tilskuerne. Fansene.

Især dem, der ikke var på stadion i går. 57.495 dukkede op til kampen mod Cádiz.

En skændsel
Det var ikke mange flere, end der var tyskere forleden på samme adresse.

Der var knap 30.000 Eintracht-fans, der malede Camp Nou hvid, så det må have fået kvalmen helt op i munden på Barcelona-fansene. Så grelt stod det til, at fanfraktionen Grada D'animació gik til ekstremer og udeblev fra Cádiz-kampen.

Læs også: Heftig afsløring: Fik 45 mio. for Saudi-aftale

De var flove og havde behov for at udtrykke det med en boykot. I et opslag på de sociale medier skrev Grada D'animació, at Frankfurt-kampen var en 'vergüenza social' - en skændsel, og at det vil blive husket som 'la mayor infamia en la historia del Camp Nou' - den største fornærmelse i Camp Nous historie.

Og det var synligt. For Grada D'animació har faste pladser bag det ene mål. Hele endetribunens nederste afsnit er til dem. Og der var ikke et øje.

Sport, der dækker FC Barcelona lige så tæt som El Mundo Deportivo (og det er tæt), kalder det for den sorteste uge i klubbens historie. Og selvom det er en bog spækket med opture, så siger det ikke så lidt.

- I denne uge så vi den værste version af det nye Barca. Forudsigelig, langsom og uklog i defensiven. Efter scoringen blev det bedre, men effektiviteten manglede (...) Mesterskabet har været tabt længe, men de bør fastholde stoltheden til sidste kamp, skriver avisen.

Torsdag skal de på den igen. Denne gang på Anoeta i San Sebastián.

Læs også (+): Kom med bag murene: Så vildt er Brøndby Stadion

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+