Spansk galehus: Genansætter fyret træner

Villarreal fyrede 10. december træner Javi Calleja. Nu har den kriseramte La Liga-klub igen fyret sin træner, og ny mand på trænerbænken bliver ... Javi Calleja

Javi Calleja er tilbage på trænerbænken i Villarreal, som ellers fyrede ham tilbage i december.
Javi Calleja er tilbage på trænerbænken i Villarreal, som ellers fyrede ham tilbage i december.

Man har et standpunkt, til man tager et nyt!

I december var Villarreal-præsident Fernando Roig overbevist om, at Javi Calleja ikke kunne redde La Liga-klubben. Han valgte derfor at fyre træneren 10. december.

Vi spoler syv uger og en dag frem. Nu er Roig overbevist om, at Calleja er den helt rigtige til at få ’Den gule ubåd’ op til overfladen.

Villarreal-præsidenten har besluttet sig for at genansætte den træner, som han fyrede i december. Ud ryger Luis García Plaza, der kun nåede seks ligakampe i spidsen for den spanske klub.

- Det er min afgørelse, og jeg tager ansvaret. Villarreal og jeg udmærker os ved at gøre det modsatte af, hvad folk forventer, sagde Roig på en pressekonference tirsdag, hvor den for nylig fyrede Calleja blev præsenteret som ny Villarreal-træner.

Javi Calleja kommer til en klub, der er i endnu værre forfatning, end da han forlod den for lidt over syv uger siden.

Holdet er dumpet ned under nedrykningsstregen og er næstsidst. Holdet har ikke vundet i de seneste otte ligakampe og har store problemer med at score mål. Blot 21 i 21 kampe er det blevet til.

I sidste sæson førte Javi Calleja Villarreal til en flot femteplads i La Liga, og nu får han chancen for at agere livredder i den klub, der for ikke så lang tid siden gav ham sparket.

40-årige Calleja er en rigtig klubmand. Han spillede for klubben, da den nåede Champions League-semifinalen i 2006 og har brugt hele sit trænerliv i Villarreal.

Efter sin karriere som spiller startede han som U16-træner og arbejdede sig støt og roligt op igennem systemet og blev i september 2017 første gang træner for Villarreals bedste hold.

For et par dage senere gjorde Monaco i øvrigt det samme som Villarreal.

Leonardo Jardim blev genansat, efter han ellers var blevet fyret i fyrstendømmet tidligere på sæsonen.

Paul Onuachu kan give FC Midtjylland en hektisk afslutning på vinterens transfervindue. Foto Sport og Spil Nedtælling til transfer-deadline: Det kan eksplodere i FC Midtjylland

Se også: Dansk talent smutter til udlandet: Her er prisen

Se også: FCM spiller med musklerne: Byder ti mio. for Superliga-profil

Se også: Fodboldspiller forsvandt: Klubben har taget drastisk valg

2 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere