Spansk klub i chok: 100 millioner-køb anholdt for overfald

Dyrt indkøbt forsvarsspiller har ikke alene været meget skadet - han laver lidt for meget ballade udenfor banen

Seneste optræden for Semedo var mod FC Barcelona og Lionel Messi i december. Foto: Alberto Saiz/AP
Seneste optræden for Semedo var mod FC Barcelona og Lionel Messi i december. Foto: Alberto Saiz/AP

Hvis Olympique Lyon har siddet og terpet Rúben Semedo på taktikmøderne før torsdagens Europa League-kamp mod Villarreal, så har det været spildt arbejde.

Den portugisiske spiller kommer ikke i kamp i returkampen. Han er tilbageholdt af politiet.

Ifølge så godt som alle spanske aviser er han blevet anholdt, efter en unavngiven mand har angivet ham og påstår, at Semedo sammen med to andre (også unavngivne) personer fangede ham, bandt og overfaldt ham i Semedos hjem.

Det betød, at politiet tirsdag morgen slog til og anholdt Semedo, skriver blandt andre Marca.

Ifølge anklagen låste de tre mænd offeret inde i et værelse, hvorefter de brød ind i dennes lejlighed for at stjæle penge samt muligt materiale for at kunne afpresse ham.

Offeret pådrog sig mindre skader samt en beskadiget ankel.

Truede sig frem på natklub
Denne påstår ifølge medierne desuden, at der skulle have været et skydevåben involveret i hændelsen. Semedo eller en af hans påståede kumpaner skulle i to tilfælde have affyret våbnet for at skræmme offeret.

Hvis det viser sig at holde vand, vil det ikke være første gang, den 23-årige spiller er havnet i myndighedernes og mediernes søgelys for andet end sin omgang med en fodbold.

Det er ikke længere siden end januar, at der blev indledt undersøgelser af en episode i november, hvor han truede tilfældige med en pistol på en natklub.

Han skiftede fra Sporting Clube i Lissabon for 14 millioner euro - svarende til 104 millioner kroner - i sommeren 2017. Opholdet i Spanien har foreløbig været en kæmpe skuffelse.

Han har været skadet i flere omgange og er kun noteret for fire ligakampe og en enkelt optræden i Europa League.

Erik Bo var igennem en personlig nedtur af de store i 2013. Foto: Anita Graversen Sport og Spil Superligaens glemte stjerner fortæller: Alt var sort!

Det er nogle dyre drenge, som møder FCK. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Se prisen på Madrid-stjernerne: Så meget halser FCK efter

7 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere